TV | Nyheder

Nostalgien længe leve! Nu kan du genopleve de gode gamle Melodi Grand Prix-dage på DRTV

Af
Signe Bjørg Granberg
24. februar 2025
Birthe Kjær ved Dansk Melodi Grand Prix 1989  
Birthe Kjær ved Dansk Melodi Grand Prix 1989 / Foto: DR

Del artikel

Hvis du ikke kan få nok af Birthe Kjær, Tommy Seebach, Kirsten Siggaard og Anders Frandsen, kan du nu dykke ned i samtlige finaler i Melodi Grand Prix fra 1978-2005.

"Hun er en stjerne på et dansegulv. Slår John Travolta i en rock 'n' roll"

Hvis du også straks griber ud efter hårbørsten, imens du synger med på 'Disco Tango' og drømmer dig tilbage til de ikoniske Melodi Grand Prix-aftener foran fjernsynet med hele familien, er der godt nyt.

Melodi Grand Prix
Tommy Seebach synger 'Disco Tango' ved Dansk Melodi Grand Prix 1979
Foto: DR

DR har nemlig gjort samtlige finaler i Dansk Melodi Grand Prix fra 1978 til 2005 tilgængelige på Gensyn via DRTV som en opvarmning til årets Melodi Grand Prix 1. marts.

Det betyder, at man kan svælge i henved 50 timers gamle danske Melodi Grand Prix-shows og genopleve magien fra dengang, showet samlede hele Danmarks befolkning foran fjernsynet - og hvor årets sange blev deciderede landeplager.

Man kan således glæde sig over et gensyn med blandt andre Tommy Seebach, Birthe Kjær, Brødrene Olsen og Kirsten & Søren. Både Kirsten & Søren og Tommy Seebach formåede at vinde Melodi Grand Prix hele tre gange - sidstnævnte med de legendariske hits 'Disco Tango' i 1979, 'Krøller eller ej' i 1981 og 'Under stjernerne på himlen' i 1993.

- Gennem alle år har Melodi Grand Prix haft en stor fanskare, og på kryds og tværs af vennegrupper og foreninger er der grandprix-fællesskaber og mange minder forbundet med grandprix-sangene. Det glæder os, at vi nu - på én gang – kan offentliggøre 28 års finaler, så Gensyns seere enten kan gense dem eller måske opleve dem for allerførste gang, siger publiceringsredaktør Rune Thorkild Sørensen fra Gensyn på DRTV.

'Melodi Grand Prix' 1978-2005 kan ses på DRTV.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDRTVmusik

Andre TV | Nyheder

Mest læste