Film | Guides

På en anden planet: Her er de 5 bedste rumfilm

AfBrian Mogensen
27. marts 2023
Mary Evans
Mary Evans / Foto: Archive/Ritzau Scanpix© 1968 MGM

Del artikel

Det ydre rum har fascineret mennesker i århundreder, og med filmens magi har dette fantastiske sted antaget mange former gennem tiden.

Drømmen om at forlade vores klode og rejse ud i rummet stammer fra længe før, vores historie begyndte at blive nedfældet. Men 4. oktober 1957 affyrede Sovjetunionen en raket, der sendte satellitten Sputnik i rummet som den første menneskeskabte konstruktion.

Det var det første store skridt i rumkapløbet, og siden har menneskeheden trådt syvmileskridt i jagten på det uendelige ukendte ydre rum.

Bliv opdateret på alt om film lige her!

Det samme gælder for filmmagerne, der har brugt mange timer, kræfter og penge på at lave film, der handler om rumrejser.

Her kommer vores bud på de fem bedste af slagsen.

Apollo 13

Apollo 11-raketten med Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins var den første succesfulde, bemandede rejse til månen, men flere andre fandt sted frem til 1972, hvor Apollo 17 satte et foreløbigt punktum for rejser til månen.

Apollo-programmet var en succes, bortset fra den tredje I rækken, hvor en ilttank fejlede to dage inde i missionen. Det resulterede i nogle hektiske dage, hvor der blev arbejdet på højtryk for at finde en løsning på at få hevet astronauterne hjem.

Det er grundlaget for Ron Howards film med bl.a. Tom Hanks, Kevin Bacon og Ed Harris på rollelisten. Det er et intenst drama, med masser af action og nervepirrende scener i et kapløb mod tiden.

Filmens afsæt i virkelige begivenheder gør den ikke mindre spændende, og den kan sagtens måle sig med langt de fleste mere ”fantastiske” film om rummet.

Apollo 13 kan streames på SkyShowtime.

Moon

Hvis du er fan af Sam Rockwell, er Moon lige noget for dig. Og er du ikke, bør den stadig være på enhver rumfans liste over fast pensum.

Læs også: Top 10-film på HBO Max lige nu

Stigende oliepriser har gjort det nødvendigt for folkene på jorden at tage Helium-3 i brug, og det kan høstes i rigelige mængder på månen. Det er Sam Bells (Sam Rockwell) arbejde, fra han vågner til han går i seng igen. Livet på den lille månebase går sin daglige gang, men når der er profit i billedet, er der også rigelige muligheder for at lade menneskeligheden skinne gennem. Og ikke alt er helt, som det synes udadtil.

Moon formår at fortælle en historie med krøllede svinkeærinder og velfungerende overraskelser i sit helt eget tempo. Den er i sandhed båret af skuespillernes præstationer, som er i en klasse for sig.

Moon kan streames på Viaplay.

Solaris

Det er ikke kun amerikanerne, der kan finde ud af at lave rumfilm, og i 1968, hvor Solaris udkom i Sovjetunionen, havde amerikanerne halset bagefter i rumkapløbet. Det var en tid, hvor det gjaldt om at komme først, men da Andrei Tarkovsky valgte at filmatisere Stanislaw Lems roman, skrevet syv år tidligere, var det en anderledes tilbageholdende forventningen, der blev portrætteret.

I stedet for prestige og spænding, er Solaris et studie i den menneskelige psyke. Tarkovsky og Lem stiller det altid relevante spørgsmål: Hvad betaler vi som mennesker for vores rejser ud i rummet?

Solaris er absolut ikke for alle, men for dem den er, er den mere end summen af sine dele. Den tre timer lange affære er smukt filmet, godt spillet og bærer en foruroligende stemning fra start til slutningen, der er hjerteskærende i sin enkelthed.

Solaris kan streames på Filmstriben.

Læs også: De 10 bedste julefilm nogensinde

Star Wars: A New Hope

Når det kommer til rumfilm og science fiction-genren, har ingen anden film haft så stor indflydelse som den første i Star Wars-serien, der fik premiere i 1977.

Filmen var i modvind fra starten, og filmstudierne havde svært ved at se, at genren overhovedet kunne trække opmærksomhed til sig. Den usikkerhed blev dog gjort til skamme, da filmen nåede premieredagen, for publikum var ellevilde. Køerne strakte sig langt ud af biograferne, med fans der så filmen flere gange i løbet af første dage.

Filmen er den klassiske fortælling om de gode mod de onde. Bondedrengen Luke Skywalker, der tager kampen op mod Imperiet, som har konstrueret et våben, der er i stand til at sprænge hele planeter i luften.

Den indeholder alt, hvad en god rumfilm skal have, plus mere til. For der er både riddere, lyssværd, magi og en prinsesse i nød.

For at få skabt filmen, lige som George Lucas havde forestillet sig, blev der bygget hundredevis af modeller af rumskibe, og filmene bag udviklede nye teknologier for at gengive dem så troværdigt på skærmen som muligt. Mange af disse bruges stadig den dag i dag.

Star Wars: A New Hope kan streames på Disney+.

2001: A Space Odyssey

Knap 10 år før Star Wars havde Stanley Kubrick kastet sig ud i at lave film om rummet. Hvor Star Wars beroede på lyssværd og laser-pew-pew, var Space Odyssey en anden og noget mere afdæmpet affære. Kubrick havde en anden vision, og i stedet for at udforske de uendelige vidder i det ydre rum, blev Space Odyssey i stedet en historie om farerne ved kunstige intelligenser og menneskets generelle udvikling, samt en krølle på livets opståen.

Læs også: De bedste film, vi så i oktober 2022

Samspillet mellem hovedpersonen, Dr. Bowman og den kunstige intelligens Hal 9000 er kernen af historien, og skiftet fra det stringent teknologiske til slutningen, der er alt andet end, er med til at hæve 2001: A Space Odyssey (dansk Rumrejsen år 2001) til den absolutte top af, hvad rumfilm kan.

2001: A Space Odyssey kan lejes på Viaplay og Blockbuster.

Del artikel

Andre Film | Guides