Hvem skal spille Tom Cortzen i filmatiseringen af Tobias Bukkehaves populære trilogi?
Er du også en af dem, der har bidt negle til Tobias Bukkehaves nervepirrende bøger om FE-agenten Tom Cortzen? Så er der godt nyt. Bøgerne skal nemlig filmatiseres af det danske produktionsselskab, Miso Film.
Bukkehaves trilogi er en nervepirrende rejse gennem et højrisiko-univers af spionage og magtspil. Her følger vi den tidligere elitesoldat, admiralsøn og FE-agent, Tom Cortzen, som bliver kastet ind i en række komplekse, internationale intriger.
Bogserien kombinerer actionfyldt spænding med psykologisk dybde, og Cortzens moralske dilemmaer, familiære forviklinger og personlige kampe væves ind i plots med afsæt i den geopolitiske situation, Danmark og verden står i netop nu.
Vi forestiller os, at en af disse tre, danske skuespillere ville være et godt bud på, hvem der skal spille Cortzen i filmudgaven:
1. Simon Sears
Oplagt rolle til Simon Sears, der både kan spille mut efterforsker og charmerende førsteelsker. Og så har han arbejdet sammen med Miso Film før i Den som dræber - fanget af mørket.
2. Afshin Firouzi
Afshin Firouzi har allerede god erfaring med at filmatisere en populær krimi, så hvorfor ikke tage skridtet videre og spille hovedrollen her? Hvis han har plads i den travle kalender, ser vi et oplagt match.
Anmeldelse: ‘Den grænseløse’ bringer Afdeling Q-filmene tilbage på sporet
3. Nikolaj Lie Kaas
Er han for oplagt? Måske. Men hvordan kan man ikke foreslå Nikolaj Lie Kaas til en rolle som tidligere elitesoldat, admiralsøn og FE-agent? Det kan ikke gå galt.
Nikolaj Lie Kaas: "Der er en ånd i Danmark, som er unik"
Wildcards:
Alex Høgh Andersen, Jakob Oftebro og - hvis man forestiller sig Cortzen i en kvindelig udgave - Josephine Park.
Selv tak, Miso Film!
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: