Film | Nyheder

Keanu Reeves er tilbage som John Wick overfor en hårdtslående Ana de Armas i 'Ballerina'

Af
Signe Bjørg Granberg
27. september 2024Opdateret 24. marts 2025
Ballerina
Ana de Armas spiller hovedrollen som lejemorder in spe i 'John Wick'-filmen 'Ballerina' / Foto: Nordisk Film /Lionsgate

Del artikel

Hvis man har savnet en kvindelig pendant til John Wick, skal man ikke lede længere. Ana de Armas er seriøst badass i den nye fortælling fra 'John Wick'-universet. Se den spritnye trailer her.

Verden elsker 'John Wick', og nu er der en ny actionfilm på vej inden for det populære univers. Denne gang med den fremadstormende stjerne Ana de Armas ('No Time To Die', 'Blonde') i den hævntørstige hovedrolle som Eve Maccaro.

Filmen, 'Ballerina', foregår i sideløbende med handlingen i 'John Wick: Chapter 3 – Parabellum', hvor John Wick møder det kriminelle syndikat, Ruska Roma. Det er det samme syndikat, som Eve begynder sin træning som lejemorder i i den nye film.

'Ballerina' er instrueret af Len Wiseman og har, ud over Ana de Armas i hovedrollen, blandt andre Norman Reedus, Lance Reddick, Ian McShane og Anjelica Huston på rollelisten. Og så dukker gode gamle Keanu Reeves selvfølgelig også op som John Wick.

'Ballerina' får premiere i de danske biografer den 4. juni.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omKeanu ReevesAction

Andre Film | Nyheder