Tine Fischer bliver ny direktør for Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut har fundet sin kommende direktør, og valget er faldet på Tine Fischer, som afløser den nuværende direktør, Claus Ladegaard.
Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har udpeget Tine Fischer til at varetage posten, og valget er bl.a. faldet på hende pga. hendes indgående kendskab til film- og mediebranchens virkelighed og udfordringer, siger Filminstituttets bestyrelsesleder, Trine Nielsen:
– Med Tine får Filminstituttet en visionær og strategisk stærk leder med indgående kendskab til film- og mediebranchens virkelighed og udfordringer og erfaring med, hvad der skal til for at udvikle stærke, kulturbærende organisationer. Vores ambition for fremtiden er at styrke sammenhængskraften både indadtil og udadtil. Vi skal gøre Filminstituttet til det kraftcenter og attraktive samlingspunkt for dansk film, som det med bevaring, formidling og udvikling i samme hus har potentiale til at være for branche, borgere og medarbejdere. Vi glæder os meget til at byde Tine velkommen
De her danske film skal du se i 2024
Tine Fischer selv fortæller, at hun glæder sig til at være med til at føre Det Danske Filminstitut ind i en ny tid:
– Jeg er stolt og taknemmelig for, at valget faldt på mig som den direktør, der sammen med filmbranchen og dygtige medarbejdere, skal føre Det Danske Filminstitut ind i en ny tid. Dansk film har i mange år haft en helt unik position både herhjemme og ude i verden. Vi henter priser hjem fra de internationale festivaler og samler en hel nation om dansk film. Vi står i dag med en stærk filmaftale, en ambitiøs branche og et helt unikt vækstlag. Virkeligheden er også, at de digitale medier har ændret både publikum og marked. Derfor har vi brug for et tydeligt, visionært og samlende Filminstitut. En moderne kulturinstitution, der sætter dagsordener og ikke mindst leverer den viden og nytænkning, der er afgørende for dansk films fremtid.
Claus Ladegaard stopper efter 18 år på Filminstituttet, heraf de sidste 7 år som administrerende direktør. Tine Fischer tiltræder stillingen 1. august 2024.
Anmeldelse: Kærlighed og katastrofe er på kollisionskurs i 'For evigt'
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: