Trine Dyrholm og David Dencik genforenes i kærlighedsdramaet 'Begyndelser'
Den nye danske film Begyndelser er en livsbekræftende og rørende kærlighedsfortælling om, hvad der sker i en familie og i et parforhold, når livsbanen pludselig ændres.
Trine Dyrholm og David Dencik spiller hovedrollerne som ægteparret Ane og Thomas, der står midt i en skilsmisse, da Ane pludselig rammes af en blodprop. De beslutter at blive boende sammen, indtil Ane får det bedre, og mens hun indædt kæmper for at komme tilbage til sit gamle jeg, må de begge se en ny virkelighed i øjnene.
Det er andag gang, Dyrholm og Dencik spiller over for hinanden. Første gang var i Pernille Fischer Christensens prisvindende film En Soap fra 2006.
Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af Trine Dyrholm
Foruden Trine Dyrholm og David Dencik medvirker blandt andre Johanne Louise Schmidt, Bjørk Storm Engelshardt Kirkegaard og Luna Fuglsang Svelmøe.
Filmen bliver instrueret af Jeanette Nordahl, der også står bag filmen Kød & Blod og tv-serien Drømmeren - Karen Blixen bliver til. Det er Rasmus Birch (Broderskab), der har skrevet manuskriptet.
Optagelserne til filmen starter 29. april, og der er biografpremiere i 2025.
Anmeldelse: Lovløsheden hersker på åbent hav i ‘Birthday Girl’
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: