Film | Nyheder

What2Watch: Anmeldelse af den danske film 'Hygge!'

Af
Signe Bjørg Granberg
2. november 2023
Anmeldelse af 'Hygge'
Casper Christensen og Ann Lind Andersen anmelder 'Hygge'! / Foto: What2Watch, Youtube

Del artikel

Der er ren 'Hygge!' i studiet i denne uges What2Watch, når Ann Lind Andersen og Casper Christensen anmelder Dagur Káris danske ensemblefilm med bl.a. Sofie Torp, Nicolai Jørgensen og Jesper Groth.

Hygge! er en dansk genindspilning af den italienske film Perfetti Sconosciuti eller Perfect Strangers. Siden premieren i 2016 er den blevet genindspillet mindst 25 gange.

Filmen handler om syv venner, der mødes til en overdådig middag i et idyllisk sommerhus. Scenen er sat til en skøn aften med god mad, dejlig vin og ikke mindst masser af HYGGE! Men under overfladen lurer en række tikkende bomber af hemmeligheder og intriger, og en vild selskabsleg, hvor alle skal dele alt fra deres telefoner, får hyggen til at slå revner.

Ann Lind Andersen og Casper Christensen er begge meget glade for den nye danske film, der er instrueret af islandske Dagur Kári og har en perlerække af danske skuespillere på rollelisten.

Hygge! fik biografpremiere 26. oktober.

Se flere interviews og anmeldelser hos What2Watch her.

Del artikel

Andre Film | Nyheder