Anmeldelse: ’Hygge!’ er fyldt med uhyggelige hemmeligheder

Vi er besatte af at hygge os herhjemme, eller det var vi i hvert fald. Det er, som om vi har glemt, hvordan man gør, efter vi alle er blevet udstyret med en lille firkantet metaldims, der kan underholde os 24/7. Den giver os mulighed for at leve et helt andet liv digitalt, end det, der udspiller sig i kød og blod foran vores næser.

Det er mere reglen end undtagelsen, at telefoner ligger på middagsbordet som en art bordbomber, der dræber fællesskabet – og hyggen. Nu forsøger den danske film Hygge! at sætte et spejl op, der skal vise, at selv om vi aldrig har været mere forbundne, har vi aldrig været så langt fra hinanden.

Skeletter i skabet

Hygge! er en genindspilning af den italienske film Perfetti Sconosciuti eller Perfect Strangers. Siden premieren i 2016 er den blevet genindspillet mindst 25 gange. Det er ikke så lidt, når man kun har syv år på bagen.

Instruktøren bag denne nogen-og-tyvende udgave af Perfect Strangers er den islandske Dagur Kári. Måske nogle kan huske ham fra den fremragende Voksne Mennesker fra 2005. Herhjemme har han senest været involveret i Borgen, som han instruerede nogle afsnit af.

En gruppe på syv individer mødes over en middag i en egentlig tragisk anledning: Peter og Nikolajs bror ligger i koma efter en bilulykke, men hans fødselsdag skal alligevel fejres. Til stede ved middagen er også Peter og Nikolajs kærester, deres brors kone, Nikolajs svoger og dennes kæreste.

Syv mennesker, der deler et tragisk fællesskab, men som ellers ikke har meget tilfælles. Det mener de til gengæld selv, så derfor indleder de en tosset leg, hvor alles mobiltelefoner bliver lagt på bordet med aftale om at dele alle indkommende beskeder og opkald med hele selskabet.

Herefter vælter skeletterne ud ad skabet, og aftenen udarter sig noget mindre hyggeligt end værtsparret, de svært kontrollerende Peter og Helene, ellers havde planlagt.

Tåkrummende humor

Jeg skulle lige lure, hvilken type humor, filmen bruger. Er det hø-hø, drengerøv, maskingeværdialog eller falde-på-halen? Hvis du er ude efter ét af de nævnte grin, skal du gå langt uden om Hygge! Den dyrker den pinlige situation og akavede relation, hvor karaktererne ofte sidder eller står i stilhed og kigger på hinanden uden en forløsende punchline. Kameraet tilbyder ingen pause. Det dvæler insisterende ved hvert et rådvildt ansigtsudtryk efterhånden som hemmelighederne afsløres. Filmens anslag er ingen undtagelse, og det kan være hårdt at sidde igennem, hvis man har svært ved pinlighedskomik. Heldigvis elsker jeg (ikke overraskende) tåkrummende humor, og jeg elsker, når film eller tv udfordrer vores trang til, at alt skal fyldes ud både visuelt og auditivt hele tiden.

Der sker noget virkelig interessant i vores kroppe, når dåselatter og bada-bing-jokes fjernes. Man kommer på arbejde psykisk. Jeg havde gerne set filmen gå endnu længere, f.eks. ved at fjerne den lille jingle, der en gang imellem blev lagt på ved et sceneskift. Men jeg er godt klar over, at filmens salgbarhed til Biografklub Danmark i så fald nok var dalet omvendt eksponentielt med de pinlige pauser.

Overflødighedshorn af talent

Hvis man kigger på filmplakaten, har man nok lagt mærke til, at denne film, på trods af en lidt uinspirerende plakat, har et vanvittigt cast med nogle af tidens allerstørste skuespiltalenter. Allestedsnærværende Sofie Torp, Jesper Groth, Joakim Fjelstrup, Nikolaj Jørgensen, Thue Ersted Rasmussen og Andrea Heick Gadeberg. Alle vanvittigt dygtige, alle med komisk timing. Og så er der Olivia Joof Lewerissa, som jeg snart er træt af at se i biroller. Giv hende dog en hovedrolle altså!

Hygge! er en film om hemmeligheder, og hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste. Står vi ikke alle med mindst tre liv? Et offentligt, et privat og nogle dele, vi holder helt for os selv? Måske har vi endda endnu flere masker, vi kan tage af og på alt efter, hvem vi er sammen med? I nogle selskaber er man den sjove, med andre mere tilbagelænet eller passiv.

Vi tror, teknologi gør os mere transparente, at det bringer os tættere på hinanden. Men filmen argumenterer for, at det modsatte er tilfældet. Det er ikke givet, at vi bliver tættere, blot fordi vi er i en tæt relation. Og selv om vi konstant er forbundet til hele verden via vores smartphones, kommer vi længere og længere væk mentalt fra dem, der sidder på den anden side af bordet. Hygge! er en filmisk huskekage til det moderne menneskes hang til iscenesatte relationer. Tak for det!