Skærmtid med Louise Hylland: "Jeg havde en fase, hvor min kæreste og jeg skulle se al true crime, der fandtes"
Louise Hylland er en dansk-norsk skuespiller, satiriker, instruktør og manuskriptforfatter, som netop nu kan opleves i det nye DR-satireprogram Den tid på ugen.
Hun har også lavet adskillige kortfilm, som hun både har skrevet manuskript til, instrueret og medvirket i, bl.a. Daddy Tissues og R[evol]ution of Love.
Hvad arbejder du på for tiden?
– Primært arbejder jeg på DR-satire/debatprogrammet Den tid på ugen som karaktererne Katja og Dorte. Programmet både udkommer i tv- og radioversion hver torsdag de næste otte uger på DRTV og DR2 og i P1 Kulturen.
Ved siden af det har jeg også nogle andre roller og arbejder samtidig på to større film- og serieprojekter, som jeg ikke kan nævne noget om endnu, men som jeg har udviklet og/eller skal instruere. Dem har jeg været i gang med i halvandetårs tid. Og så hygger jeg mig med at indspille og udgive lidt musik.
Hvilken tv-serie er du optaget af lige nu?
– Lige nu er jeg halvvejs igennem den nye Netflix-serie Monsters med de to rigmandsbrødre, der dræbte deres forældre.
Anmeldelse: Især ét afsnit af 'Monstre: Historien om Lyle og Erik Menendez' er ubehageligt som ind i helvede
Hvilken tv-serie er din all time-favorit?
– The Office og Fleabag – og ej Exit er også så godt. Og selvfølgelig Den tid på ugen.
Hvilken tv-udsendelse har sidst fanget dig?
– Den franske serie Sorte sommerfugle, som er en drama-mysterieserie, og Clark, som er en svensk serie af Jonas Åkerlund. De kan begge ses på Netflix. SÅ GODE!
Har du en guilty pleasure, hvad angår tv-programmer?
– Altså, jeg falder tit i søvn til dokumentarer om kvantefysik. Det gør mig glad og er min ultimative yndlingsinteresse, haha! Guilty pleasure er nok mest, at jeg efterfølgende elsker at snakke om det, og ingen gider høre på det.
De 10 bedste true crime-serier på Netflix
Jeg havde også en fase, hvor min kæreste og jeg skulle se al true crime, der fandtes, ligesom resten af klodens befolkning. Det har jeg faktisk haft det ambivalent med, og jeg er interesseret i at forstå, hvorfor vi bliver så hooked på dét. Det er lidt skræmmende. Men den fase er “ovre" nu. Mest fordi, vi har drænet nettet for all true crime, der er at se.
Hvilken film har senest gjort indtryk på dig?
– Dream Scenario med Nicolas Cage var fantastisk. Både humoren og de underliggende tematikker er superrelevante! Og Civil War, en tæt på sandheden-film om krigsfotografen Lee og en mulig amerikansk borgerkrig.
Anmeldelse: Alex Garlands ’Civil War’ er en uafrystelig og mesterlig antikrigsfilm
Hvad er din all time-yndlingsfilm?
– Jeg kan ikke vælge en. Det er som at skulle sige, hvilket af ens børn man elsker mest. OK, der er den italienske film La vita è bella (Livet er smukt) fra 1997 – det er måske verdens bedste film, selv om den er både for smuk og smertefuld at se.
Og en ret ukendt fim fald kaldet Mr. Nobody fra 2009, der er baseret på kaosteorien kaldet the butterfly effect.
Animationsfilmen Soul synes jeg også skal nævnes, for det er den smukkeste animationsfortælling nogensinde. Og så Yorgos Lanthimos' film Poor Things. Emmas Stones rolle er min ultimative drømmerolle at spille!
Emma Stones bedste filmroller
Hvad er den næste film, du skal se i biografen?
– Beetlejuice Beetlejuice. Jeg har lige genset 1’eren og elsker Tim Burton. Joker 2 med Lady Gaga og Joaquin Phoenix og nok One Hand Clapping – den nye Paul McCartney-filmfortælling.
Hvad lytter du til, når du er på farten?
– Jeg tør ikke lytte til noget, når jeg cykler, for jeg er klodset og bange for at køre ind i en bil, jeg ikke hører. Men i tog og bil hører jeg ALTID ALTID ALTID musik.
Har du en podcast, du altid vender tilbage til?
– Jeg er dårlig til podcasts, men har to YouTube-kanaler, der laver videoessays: Den ene er Crash Course, der handler om alt fra psykologi og historie til filosofi og kvantefysik, hvor man får en masse viden. Den anden er ContraPoints, hvor en transkvinde med en BA i filosofi laver fantastiske to timer lange videoer, der gennemgår alle aspekter af filosofien, eller tematikker med en psykologisk og filosofisk vinkel. Og så alt med kvantefysik.
Og nåh, ja! Frihedsbrevet har jeg lige opdaget, og de har nogle ret vilde podcast-fortællinger.
Hvilken teateroplevelse har senest overrumplet dig?
– Min gode ven Nicolas Bro inviterede mig på Teatret ved Sorte Hest for at se ham i den tre timer lange forestilling Venter på Godot. Det er “sort teater” i et lille rum med 50 pladser, og man er helt tæt på spillet. Nicolas er så mesmerising, at de tre timer føltes som et blink!
Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af Anders W. Berthelsen og Nicolas Bro
Hvilken kulturoplevelse vil du anbefale til alle?
– Den tid på ugen er det mest kulturelle, der sker i mit liv.
Ellers så har jeg udsigt ned til Rosenborg og er for nærig til at give 150 kr. for at tage ind og se udstillingen og kronjuvelerne, så den stafet giver jeg videre til jer – tag ind og se det! Christian 4. byggede f.eks. Danmarks første “højttalere”, så når han havde fine gæster på besøg, blev rummet fyldt med musik, men ingen forstod, hvor musikken kom fra, da det kom fra rummet under dem, og blev sendt op gennem gulvet.
Og så bor jeg også ovenpå et jazzhus, og jeg elsker jazz, men har ikke været der endnu og går altid glip af Jazzfestivalen i København, så endnu en anbefaling af ting, jeg ikke har gjort.
Skærmtid med Anna Lehrmann: "Jeg troede lige, jeg havde knækket koden i 'The Perfect Couple'"
Hvis du kigger på din telefon lige nu, hvor meget skærmtid har du så brugt i denne uge?
– Gennemsnitlig fire timer dagligt. Jeg arbejder fra min telefon via mails, messenger og sms og opkald.
Hvilke tre apps er dine mest brugte?
– Instagram, Mail-appen og Spotify.
Hvilken app ville du aldrig kunne undvære?
– Argh, det er virkelig et fesent svar, for sandheden er nok Instagram, da det er mit primære sociale medie, men også lidt mit netværk og der, hvor jeg deler mit arbejde.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: