Filminstituttet åbner nyt kulturtilbud med filmudstilling, open air-biograf og legeområde
Fakta om Filmtaget
- Filmtaget er åbent året rundt fra kl. 10 - 23, og der er gratis adgang.
- Filmtaget ligger på Gothersgade 55 på toppen af Filminstituttet og Cinemateket – også kendt som det gamle Gutenberghus.
- Arealet er 1.700 kvadratmeter
- Det er gratis at se filmudstillingen. Man skal bestille billetter for at se film i open air-biografen Himmelbio, der er et supplement til Cinematekets biografsale og har 127 pladser.
På Filmtaget kan både børn og voksne gå på opdagelse i dansk film og bl.a. se ikoniske klip fra populære folkekomedier, eksperimentere med dogmereglerne, blive klogere på de store filmkunstnere og læse fanbreve til stumfilmens stjerner. For de yngste er der to børneområder med bl.a. filmquiz og børnefilm.
Derudover er der mulighed for at se film i open air-biografen Himmelbio, der kommer til at fungere som en slags walk-in-biograf i løbet af dagen, hvor man kan se kort- og dokumentarfilm. Om aftenen og i weekenderne vil der være biografvisninger med entré.
Filminstituttets vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard fortæller, at man med Filmtaget vil forsøge at udbrede kendskabet til dansk film og den danske filmskat:
- Vi skal som kulturinstitution hele tiden udvikle vores formidling og nytænke vores møde med publikum. Med Filmtaget inviterer vi nye grupper til at besøge os og opleve de mange facetter af den danske filmskat.
De her danske film skal du se i 2024
Den nye tagterrasse på toppen af Filmhuset i Gothersgade åbner for publikum 16. august 2024.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: