Lydbøger | Guides

5 spændende lydbøger til at forstå den kriminelle underverden

AfIsabella Lisberg
23. marts 2023
'Hærdet'
'Hærdet' / Foto: Chapter

Del artikel

Hvad får mennesker til at begå kriminalitet som økonomisk svindel, vold og drab? Angrer de? Fortryder de? Og kender deres omgivelser til de lumske planer?

Den kriminelle underverden har flere ansigter end dem, der bliver portrætteret i klassiske gangsterfilm og krimiserier. Virkeligheden er, at vi finder uforståelige, opsigtsvækkende og unikke historier om kriminalitet blandt rockere, korrupte politifolk, finansfolk og almindelige borgere som for eksempel socialrådgivere. I samarbejde med Chapter får du her 5 lydbøger, der kan gøre dig klogere på den kriminelle underverden.

Få alle vores anbefalinger til lydbøger her!

Guldfuglen – I krig med AK81

'Guldfuglen'
'Guldfuglen'
Foto: Chapter

Martin Fryd Petersen bliver politiets guldfugl, da han i 2010 vender ryggen til sin klub, Hells Angels MC Copenhagen, og sender mange af medlemmerne i fængsel. Denne lydbog af Marie Louise Toksvig fortæller historien om Martin, der bliver en del af den berygtede og frygtede klub Hells Angels. Med sit hidsige temperament og store hashforbrug bliver han en kampdygtig hangaround, der er klar til kamp mod indvandrerbanderne i København.

Martin har taget del i og været vidne til meget kriminalitet, og efter selv at have skudt en mand i en kiosk, begynder Martins samvittighed at nage ham. Da han bliver anholdt og sigtet for skyderiet, vælger han at lægge alle kortene på bordet og samarbejde med politiet.

Tilsammen skal medlemmer af rockerklubben afsone over 200 år i fængsel, og den tidligere højtstående celebrity-rocker Brian Sandberg er blandt de fængslede. Samarbejdet med politiet var ikke uden konsekvenser for Martin. Hvad der blev af Guldfuglen, kan du finde ud af ved at læse eller lytte til bogen på Chapter,.

Hærdet

'Hærdet'
'Hærdet'
Foto: Chapter

Denne lydbog handler om den nordjyske og politibetjent René Dahl Andersen, som efter 20 år i politiet selv bliver kriminel. Efter mange års tro tjeneste, hvor han blandt andet har arbejdet undercover for PET, bliver det mere og mere kompliceret at se forskel på rigtigt og forkert. Resultatet af at befinde sig i et arbejdsmiljø, hvor man lyver, bedrager og selv er nødt til at begå kriminalitet for at opretholde sit cover, bliver, at grænserne mellem arbejde og identitet udviskes.

René Dahl Andersen beskriver i denne lydbog et ufatteligt arbejdsliv, som vi oftest kun møder i fiktionens verden. Han beskriver et arbejdsliv, hvor man er på kant med love og regler for at sikre, at de 'rigtige' kriminelle bliver straffet og fængslet.

Men hvor langt skal og kan man gå, før man selv bliver trukket ned i den dybe kriminelle underverden. Svaret får du i denne bog, der gør dig meget klogere på, hvordan politiet arbejder, og hvordan det påvirker de ansatte, der dedikerer hele deres liv til deres arbejde.

Britta

'Britta'
'Britta'
Foto: Chapter

Hvordan stjæler man 117 millioner fra den danske velfærdsstat uden i første omgang at blive opdaget? Du skal have levet under en sten for ikke at have hørt om Britta Nielsen. I 2018 opdager myndighederne, at hun har svindlet med økonomiske midler fra Socialstyrelsen.

Hun var ansat som sagsbehandler og skulle angiveligt have overført penge fra styrelsen til sig selv helt tilbage fra 1993, og frem til hun bliver opdaget i 2018. Britta Nielsen er uvillig til at lade sig anholde, og hun bliver eftersøgt af Interpol over hele verden, indtil hun i starten af november 2018 bliver anholdt i Johannesburg, Sydafrika.

En retssag begynder, og den får ikke kun har konsekvenser for Britta Nielsen men også hendes børn, svigerbørn og omgangskreds. Journalist Emil Ellesøe Ditzel fulgte sagen tæt og beretter i denne bog om hele affæren fra start til slut. Derudover sætter han et stort og vigtigt spørgsmålstegn ved, hvordan det kan lade sig gøre at svindle med 117 millioner kroner, uden det bliver opdaget tidligere?

Læs også: 3 erotiske lydbøger, der er bedre end Fifty Shades of Grey

Stein Bagger & inderkredsen

'Stein Bagger & inderkredsen'
'Stein Bagger & inderkredsen'
Foto: Chapter

Et andet navn du med stor sandsynlighed husker for grov økonomisk svindel er Stein Bagger. Han var direktør for virksomheden IT Factory. I 2008 erklærede han sig skyldig i dokumentfalsk og bedrageri efter at have svindlet med intet mindre end 831 millioner kroner.

Hans kriminalitet bestod i det, der hedder leasingkarruseller. Han oprettede leasingkontrakter, der dækkede leveringer af hard- og software, som ikke eksisterede. Dette gjorde, at virksomheden fik lov at optage store lån, hvor den sikkerheden, der blev stillet, slet ikke eksisterede.

Denne lydbog indeholder dybdegående interviews med mennesker, der omgikkes Stein Bagger. Der er interviews med både hans kone, hans ekskone, medarbejdere i IT Factory og Stein Baggers mentor. Lydbogen forsøger at afdække, hvordan det kunne lade sig gøre for Stein Bagger at svindle så mange millioner af kroner, uden at nogen råbte vagt i gevær. Den kriminelle underverden kan også være forklædt i hvide tandpasta-smil og dyre jakkesæt stik mod vores umiddelbare fordomme.

Lyt til historien på Chapter,.

Rødder

'Rødder'
'Rødder'
Foto: Chapter

Lydbogen Rødder er skrevet af samme forfatter som Guldfuglen; nemlig Marie Louise Toksvig. Denne lydbog handler om Nedim Yasars rejse fra bandeleder over exitprogram til pædagogstuderende og radiovært.

Nedim Yasar ville som barn gerne være hårdkogt gangster. Et mål han opnåede, inden han fyldte 25 år. Nedim Yasar var præsident i sin egen bande, Los Guerros, som var støttegruppe til Bandidos. Han opbyggede egenskaber inden for svindel, trusler, afpresning og hashhandel.

Da han efter at have afsonet en dom, bliver tilbudt et exitprogram, gør udsigten til at blive far, at han takker ja. Derfra siger han også ja til et liv i skjul med frygt for, at fortiden indhenter ham for at få hævn. Det at forlade bandemiljøet er mildest talt ilde set.

Lydbogen fortæller om hans rejse og hans kamp for, at samfundet skal gøre mere for dem, der gerne vil ud af den kriminelle underverden. Samme aften, som denne bog bliver fejret med en reception i København, bliver Nedim Yasar skudt og dræbt med to skud i hovedet på åben gade.

Faktaboks - Chapter

Chapter er den danske bogbranches egen lydbogs-app. Derfor kan Chapter tilbyde dig en større litteratur-oplevelse end andre apps. I Chapters univers kan du lade dig inspirere af forfatterne selv, få anbefalinger fra vores redaktører og vælge din næste bog blandt tusindvis af lydbøger og e-bøger i alle genrer.

Med Chapter kan alle være med – og med deres fleksible priser behøver du ikke engang være en læsehest for, at det kan betale sig. Abonnementet Chapter Flex giver dig 12 timers forbrug for bare 69 kr./md. Og bruger du ikke alle timerne den ene måned, overføres de helt automatisk til den næste måned.

Så det er bare op på lyttehesten, Danmark …

https://imgix.vielskerserier.dk/2023-11-06/ny-grafik-med-tekst.jpeg
Foto: Chapter

Del artikel

Andre Lydbøger | Guides