Serier | Nyheder

Netflix i overraskende udmelding: Vil ikke lave film og TV i Danmark mere

AfDaniel Lindekilde Engberg
3. juni 2022
Foto: Netflix

Del artikel

Netflix har annonceret at de ikke længere vil producere film og Tv-serier indenfor Danmarks grænser.


Beslutningen er taget som en reaktion på en aftale mellem producenter og filmfolk her til lands, som trådte i kraft tilbage i januar. Aftalen skulle sikre bedre betaling for filmarbejderne, men det har nu fået den konsekvens at Netflix har dømt Danmark et for dyrt land at producere film og serier i.

Delte meninger


Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen, fortæller følgende til Politiken:

"Det er rigtig ærgerligt, for så bliver der ikke produceret noget. Så er der ikke noget arbejde, og så bliver der ikke tjent penge".

Det er der selvfølgelig en pointe i, men formanden for Dansk Skuespilforbund, Benjamin Boe Rasmussen mener dog fortsat at aftalen som blev indgået var den rigtige beslutning. Han fortæller til Ekstra Bladet:

"Vi forsøger at tage et opgør med en branche, der ude i verden fungerer på en anden måde, end vi er vant til i Danmark. Det er en god overenskomst, vi har indgået, og de må vænne sig til den model, vi har i Skandinavien".

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Nyheder

Mest læste