’Riget’ vender tilbage: Se det imponerende cast her
For nyligt blev det offentliggjort, at instruktøren Lars von Trier arbejder på en tredje sæson af Riget. 27 år er gået, titlen bliver Riget: Exodus, og forventningerne er skyhøje. Nu har Zentropa og NENT offentliggjort de første navne på de skuespillere, der skal løfte arven fra kultklassikerens legendariske cast.
Og det bliver forventninger ikke mindre af. Her er både glædelige gensyn med gamle kendinge, og nye ansigter. Ghita Nørby (Matador, Rejseholdet) er tilbage i rollen som lægen, med det stive og morbide navn, Rigmor Mortensen. Hun får følgeskab af Peter Mygind (Sommerdahl), der i den oprindelige serie spillede den situationsforladte medicinstuderende Mogge.
Også Søren Pilmark (Atlantic Crossing) medvirker igen, og derudover får serien nyt blod i form af bl.a. Bodil Jørgensen (Rytteriet), der går i afdøde Kirsten Rolffes elskelige Drusses spirituelle fodspor. Nicolas Bro træder til som Balder, der er en hyldest til, ligeledes afdøde, Jens Okkings portør Bulder.
Von Trier lover blod når Rigets porte genåbnes
Lars von Trier (Antichrist, Nymphomaniac) står bag igen kameraet, og kommer det ikke til at gå stille for sig, ifølge instruktøren selv. Han har tidligere udtalt til DR, at ”nemt og ublodigt, kan jeg ikke bevidne det bliver, at få verdens syv astrale låse dirket synkront op med lægeblod”.
Hvor svært det bliver, og hvad kryptiske von Trier præcis henviser til, må vi vente og se i 2022 når Riget Exodus får premiere, hos først Viaplay og dernæst på DR. Men mon ikke det nok skal blive… u-hyg-ge-ligt?
LÆS OGSÅ: Det er u-hyg-ge-ligt: 'Riget' vender tilbage
LÆS OGSÅ: Fra mord til vampyrer: De bedste fantasy-serier
LÆS OGSÅ: Hvad skal du se? De 5 bedste film på HBO Nordic lige nu