Fra mord til vampyrer: De bedste fantasy-serier
Hvilke serier er de bedste fantasy-serier of all time? Se listen med mord, vampyrer og en øde ø.
god
Jeg har benyttet IMDB som back-up til kategorisering af genren, så det er dem, du skal tage skænderiet med, hvis du mener, de er forkert defineret. Husk; Der er forskel på eventyrserier og fantasy-serier (f.eks. er GoT ikke fantasy). Der er helt sikkert flere, der burde have været med, men da der var en begrænsning på antal ord i artiklen må være, må selv en super-fan sætte grænser.
Så uden yderligere indpakning, kommer her min lyngennemgang af de bedste fantasy-serier, og hvorfor du skal se dem.
True Blood HBO Nordic
SOOKIE! Åhh, den klassiske kærlighedshistorie mellem vampyrer, telepater, varulve og feer. Jeg ELSKER True Blood! Den er grotesk, voldelig, romantisk, sjov og blodig. Meget, meget blodig.
Handling? Sookie er en telepat i en lille flække i sydstaterne. Vampyrerne er kollektivt ”sprunget ud af kisten” og har afsløret deres eksistens.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Nevers’ skal tage en vanvittig drejning, hvis den pludselige skal blive dårlig
Verden er forandret, og Sookie forelsker sig i vampyren Bill Compton - der er kærlighed i luften, og helvede bryder løs. Se den, hvis du vil forelskes, frastødes og underholdes.
The Magicians HBO Nordic
Det her er en moderne, ”voksen” Hogwards-serie.
Hovedpersonen Quentin bliver optaget på Brakebills University for Magical Pedagogy og opdager, at magi faktisk er eksisterer, og børnebogslandet Fillory er ægte; og en trussel mod menneskeheden.
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i april 2021
Den er mørk og spændende. The Magicians er lige på grænsen til at være for uhyggelig for mig, men omvendt er den virkelig det værd – om så det ender med at blive bag sofaen, du kigger med.
Stranger Things Netflix
Serien bragede frem på Netflix, blev en kæmpe succes og gav en gigantisk grund til at have Netflix.
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i maj 2021
Den tager udgangspunkt i 80’erne, hvor højt hår og Dungeons & Dragons huserede. Den 12-årige dreng Will forsvinder efter at have spillet D&D med sine tre venner. Et laboratorie har åbnet en dør til et andet univers og lukket noget ud, de ikke burde. De tre venner må nu forsøge at redde Will og får hjælp af den usædvanlige pige Eleven, som kan telekinese.
Den er uhyggelig og spændende og alt, hvad man kunne ønske sig af en fantasy-serie!
Misfits Amazon Prime Video
Serien er britisk og handler om fem unge, som pludselig, mens de afsoner samfundstjeneste, bliver ramt af lynet og opnår forskellige superkræfter.
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du bør se i maj
Gruppen kommer til at dræbe deres ”probation officer” og skal nu forsøge at dække over det samt, at de har superkræfter.
What We Do in the Shadows HBO Nordic
Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det gerne igen. SE DEN! Det er virkelig en sjov og åndssvag serie. Som i virkelig sjov.
Humoren er sort som vampyrernes fordømte sjæle. Tre vampyrer og en følelses-vampyr (som emotionelt dræner folk), bor i et bofællesskab på Staten Island i USA.
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021
Her følger man deres hverdags-(nat)liv og de udfordringer, de har, med f.eks. husholdningspligter at tilpasse sig et moderne samfund og dræbe uden at svine for meget.
Lost Disney+
Et fly styrter ned, og passagererne er fanget på en øde (?) ø. Alting er dog ikke helt normalt, og det er her fantasy-støvet drysser ned over serien.
LÆS OGSÅ: Robotter, rumvæsener og rigtige FBI-filer: De 5 bedste sci-fi-serier nogensinde
Serien og især slutningen skaber stadig kæmpe diskussioner, men er absolut et kig værd og burde næsten være på fantasy-pensummet!
The Witcher Netflix
Henry Cavill (Superman!) er troldmanden Geralt, der betales til at bekæmpe overnaturlige væsner i en middelalderlig tid, alt imens han langsomt vikles mere og mere ind i skæbnenettet med en prinsesse med særlige kræfter og en troldkvinde.
LÆS OGSÅ: 5 ting, du (måske) ikke vidste om ‘The Witcher’
Her er der fantasy med stort F. Serien er spændende, forvirrende og selvfølgelig med to usædvanligt smukke hovedpersoner.
Jeg var opslugt og glæder mig til anden sæson, som lander om ikke så længe i dette gudsforladte 2021.
The Outsider HBO Nordic
Stephen King i en serie, som rent faktisk er vellykket (undskyld, jeg er selv kæmpe fan, men det går altså ikke altid godt med at omsætte ham til serier).
LÆS OGSÅ: 5 hit-serier, du (måske) ikke vidste startede som film
En lille dreng myrdes, og hele byen er dybt rystet. Det virker, som om det er en ”straight forward”-case, men mystiske overnaturligheder kryber langsomt ind i byen og under huden på borgerne.
Den er p**** uhyggelig, men virkelig god!
Penny Dreadful HBO Nordic
Her er der også fantasy for fuld udrykning. Den opdagelsesrejsende Malcolm Murray skal redde sin datter fra et uhyggeligt væsen og får hjælp af pistolmanden Ethan og forskeren Frankenstein og den mystiske Vanessa (Eva Green!).
LÆS OGSÅ: Nye serier på Viaplay, Apple TV+, Paramount+, Disney+, C More, Xee og DR TV i maj 2021
Serien er sat i 1800-tallets mørke og beskidte London og trækker på kendte litteraturkarakterer som blandt andet Dorian Grey, Frankenstein og Dracula.
Den er god, uhyggelig og herligt fantasifuld.
The Good place Netflix
Her er vi i den lette ende af genren. Elinor dør og ankommer til himlen. Alt er lækkert, smukt og fuld af farver. Der er bare lige ét problem. Det er den forkerte Elinor, som de har lukket ind, og vores hovedperson er absolut ikke himmelværdig.
LÆS OGSÅ: Kvinder i hovedrollen: Månedens serietip på C More
Serien er virkelig sjov og handler om hendes forsøg på at undgå at blive opdaget og samtidig lære at blive et godt menneske.
Plottet er virkelig sjovt og forfriskende og tager nogle (meget) uforudsete drejninger gennem sæsonerne.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘A Discovery of Witches’ sæson 2 er fantasy for voksne
LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Ryan Murphy taber babyen med sæson 9 af ‘American Horror Story’