Serier | Nyheder

Periodedramaet 'Mary & George' med Trine Dyrholm får premieredato og ny trailer

Af
Signe Bjørg Granberg
8. februar 2024
'Mary & George'
Julianne Moore og Nicholas Galitzine spiller hovedrollerne som mor og søn i 'Mary & George' / Foto: SkyShowtime

Del artikel

Skandalerne står i kø ved det engelske hof i den nye, stjernebesatte SkyShowtime-serie, hvor danske Trine Dyrholm medvirker. Se den helt nye trailer her.

Der er ikke så få referencer til de ikoniske periodedramaserier, The Borgias og The Tudors, i den nye SkyShowtime-serie, Mary & George.

Serien er inspireret af den skandaløse – og sande – historie om Mary Villiers (Julianne Moore), der formede sin karismatiske søn, George (Nicholas Galitzine fra Red, White and Royal Blue), til at forføre King James Den Første (Tony Curran).

Bevæbnet med ubarmhjertig politisk skarphed, var det ikke blot sønnen, Mary fik afsat – hun giftede sig også selv op gennem den sociale rangstige, bestak politikere og samarbejdede med kriminelle. På den måde blev mor-søn-duoen blandt de rigeste og mest indflydelsesrige skikkelser ved det engelske hof.

Mary & George
Trine Dyrhold i rollen som Dronning Anne i den nye miniserie 'Mary & George'
Foto: SkyShowtime

Foruden de prominente navne kan man også glæde sig til at opleve danske Trine Dyrholm som King James' hustru, Dronning Anne.

Serien er skrevet af D.C. Moore (Killing Eve) med inspiration fra Benjamin Woolleys bog The King’s Assassin.

Mary & George får premiere 8. marts på SkyShowtime.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder