Se første trailer for opfølgeren til hitfilmen 'Kongekabale' med Anders W. Berthelsen
Den længe ventede opfølger til den populære film Kongekabale fra 2004 er en topaktuel politisk thriller om demokratiets status og samtidig en ny fortælling om Ulrik Torp (Anders W. Berthelsen) 20 år efter, vi slap ham sidst.
Filmen hedder Mørkeland og følger journalisten, Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet. Her beder hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll (Nicolas Bro), ham om at dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet.
Sagen leder Torp på sporet af en politisk sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund. Men de eneste, som tror ham, er avisens unge praktikanter, Emma (Mathilde Arcel) og Simon (Patrick A. Hansen).
De her danske film skal du se i 2024
På rollelisten finder man desuden navne som Lene Maria Christensen, Charlotte Munck, Simon Kongsted, Mathilde Eusebius, Ellaha Lack, Mohamed Jjeziri, Sofia Nolsøe og Tommy Kenter.
Det er Mikkel Serup (Kastanjemanden), der har instrueret Mørkeland, mens Marie Østerbye (Fred til lands) har skrevet manuskriptet på baggrund af Niels Krause-Kjærs roman.
Efterfølger til Netflix-hittet 'Kastanjemanden' er på vej
Filmen er produceret af Meta Film ved producere Sara Namer og Morten Kjems Hytten Juhl.
Mørkeland får biografpremiere 22. august.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: