Hvordan blev Dexter Morgan overhovedet seriemorder? Ny serie giver svaret
En af seriehistoriens mest afholdte antihelte, Dexter Morgan, får snart nyt liv med den såkaldte prequel-serie Dexter: Original Sin.
Den nye serie foregår 15 år før originalen i 1991 i Miami. Her får vi historien om, hvordan Dexter lærte at kontrollere sine morderiske tendenser og kun lade dem gå udover onde mennesker.
I sagens natur er det ikke legendariske Michael C. Hall, der spiller Dexter i den nye serie, men den yngre stjerne Patrick Gibson (Shadow and Bone). Dog får man stadig fornøjelsen af Halls stemme, da han vender tilbage for at levere den ikoniske indre monolog, der løbende foregår i Dexters hoved.
Derudover medvirker blandt andre Christian Slater (Heathers, True Romance, Mr. Robot) som Dexters adoptivfar, drabsefterforskeren Harry Morgan, Molly Brown (Billions, The Marvelous Mrs. Maisel) som Dexters lillesøster Debra, Patrick Dempsey (Greys hvide verden, Ferrari) som Harrys chef, Aaron Spencer og selveste Sarah Michelle Gellar sniger sig også ind i en gæsterolle.
10 serier på SkyShowtime, du skal se lige nu
Det er Clyde Phillips, der også stod bag Dexter og Dexter: New Blood, der har skabt den nye serie.
Dexter: Original Sin får premiere 30. januar 2025 på SkyShowtime.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: