Redaktionen anbefaler: 10 kvindelige danske forfattere, du skal kende

I dag er det litterære miljø i Danmark i høj grad præget af kvinder. De er redaktører på forlagene, skriver anmeldelser i medierne, bliver optaget på forfatterskolerne og studerer litteratur på universitet.

Selv om kvinder tidligere dominerede mere i køkkenet end på bibliotekshylderne, formåede flere kvindelige forfattere alligevel at gøre oprør mod tidens herskende normer og skrive fremragende litteratur.

Der findes en lige linje fra oprørere som Agnes Henningsen, Amalie Skram og Tove Ditlevsen til de mange kvindelige litteraturelskere, der findes i dag, fordi de som kunstnere viste, at også kvindernes erfaringsverden er noget, der kan komme stor litteratur ud af.

Vi har valgt 10 kvindelige forfattere, der har været aktive fra 1900 og frem. Kriteriet har været, at de er moderne og har store litterære kvaliteter, men at de også repræsenterer flere forskellige generationer.

Nogle skriver modernistiske digte, andre om arbejderklasse- og kvindeliv i realistisk prosa. Nogle laver eventyrlige fortællinger, og andre skriver om færgeovergangen ved Rødby-Puttgarten eller voksdukker og hekseprocesser.

God læselyst!

1. Amalie Skram
2. Agnes Henningsen
3. Karen Blixen
4. Tove Ditlevsen
5. Inger Christensen
6. Vita Andersen
7. Susanne Brøgger
8. Naja Marie Aidt
9. Helle Helle
10. Olga Ravn

1. Amalie Skram (1846-1905)

Egentlig er hun norsk, den store forfatter, der altid stod på de svagestes side, som skrev fra middelklassekvindens ægteskabelige guldbur, og hvis bøger om sine indlæggelser på psykiatriske hospitaler stadig i dag er rystende læsning.

Men Amalie Skram var med til at forme dansk litteratur. Hun var gift med forfatteren Erik Skram og flyttede med ham til Danmark som 38-årig, hvor hun blev en af de fremmeste kvindelige forfatter under det moderne gennembrud og nær ven med Georg Brandes.

Hun var med sine mange romaner med til at sætte samtiden til debat, særligt kvinders vilkår i ulige ægteskaber, som hun selv havde ulykkelig erfaring med. Som bare 17-årig blev hun giftet bort til en ni år ældre officer, formodentlig på grund af farens fallit. Presset resulterede i romanerne På Sct. Jørgen og Professor Hieronimus om indlæggelserne på de psykiatriske afdelinger. Det satte nye rammer for, hvilke erfaringer kvinder kunne skrive om.

Hele 14 romaner på otte år blev det til, inden hun begik selvmord i København i 1905.

2. Agnes Henningsen (1868-1962)

”Snarere end af være moderne eller ’forud for sin tid’ er Agnes Henningsen enestående,” skrev forfatter Karen Syberg om Agnes Henningsen i Dagbladet Information i forbindelse med genudgivelsen af Henningsens store erindringsværk i 2018.

Forfatteren levede et – for sin tid, men bestemt også i dag – vildt liv. Faderen, der døde, da hun var ganske ung, lærte hende altid at tale sandt, og den parole levede hun med gennem hele sit liv. Hun elskede magtfulde mænd, selv om hun egentlig, som Syberg skriver, indimellem gik patriarkatets vegne, men stadig var egenrådigt enestående.

Ægteskabet var uden kedelige bindinger til troskab, Gud skulle hun ikke nyde noget af, og da hun fik Poul Henningsen, den senere store arkitekt og kulturikon, med forfatteren Carl Ewald, flyttede hun i en årrække ind hos ham – og hans kone.

Agnes Henningsen beskrev med sine mange bøger – særligt erindringsværket i otte bind (1941-1955) – et kvindeliv i konstant stræben efter frihed, særligt erotisk, der satte sit aftryk på eftertiden.

3. Karen Blixen (1885-1962)

”I had a farm in Africa at the foot of the Ngong Hills.”

De fleste kan sikkert høre Meryl Streep for deres indre øre med en mere eller mindre vellykket dansk accent som Karen Blixen i filmen Mit Afrika fra 1985.

Den danske forfatter, baronesse og kaffebonde er da også en af de mest kendte, danske kulturpersonligheder nogensinde, og hendes bøger og liv er blevet filmatiseret af instruktører som Sydney Pollock, Orson Welles og Bille August. Og med god grund.

Forfatteren, eller historiefortælleren, som hun kaldte sig selv, skrev værker, der var Nobelprisen værdig, om end hun aldrig modtog den. Hun debuterede først for alvor som 48-årig med Vinter-Eventyr, efter den afrikanske farm gik konkurs, og hendes livs kærlighed, Denys Finch Hatton, var død i et flystyrt.

Fortællingerne er ofte gotiske, magisk realistiske og sat langt tilbage i tiden blandt adelige. Men temaerne er eviggyldige spørgsmål om eksistensen, om frie liv og skæbneopgør.

Hendes største værker tæller den selvbiografiske Den afrikanske farm og fortællingerne Vinter-Eventyr og Syv Fantastiske Fortællinger. Har man ikke læst den notorisk vanskelige Blixen før, er novellen Babettes gæstebud et oplagt og let tilgængeligt sted at starte. Man skal nok bare ikke læse på tom mave.

4. Tove Ditlevsen (1917-1976)

Tove Ditlevsen er gået i arv fra mor til datter, og nu elsker selv The New York Times hende. Den danske forfatter fra Vesterbro ville i 2017 være fyldt 100 år, og det startede en veritabel epidemi.

Alle fik Tove-feber, forlagene genudgav alt fra breve, brevkassesvar til de største klassikere, teatertruppen Sort Samvittighed lavede en af de mest succesfulde teaterforestilling nogensinde Tove! Tove! Tove!, og Paprika Steen og Lars Brygmann spillede røven ud af bukserne i Toves Værelse om det sidste af Tove Ditlevsens fire ægteskaber, det stormombruste til Ekstra Bladets chefredaktør Viktor Andreasen.

Sågar The New York Times har fået Tove-feber efter udgivelsen af det, de kalder the Copenhagen Trilogy, der rummer hovedværkerne, de selvbiografiske Barndom, Ungdom og Gift. Tove Ditlevsen skriver rent og klart om de troløse hjerter og barndommens smalle gader og var autofiktiv, inden Annie Ernaux, Deborah Levy og Karl Ove Knausgård gjorde det hot.

Vi har for nyligt rangeret hendes 10 bedste bøger. Læs dem her.

5. Inger Christensen (1935-2009)

Det danske sprog bliver ikke meget smukkere, end når Inger Christensen sætter det i system. Særligt kendte er værkerne Det (en skabelsesberetning, hvor tallene 3 og 8 særligt går igen) og Alfabet (inspireret af middelaldermatematikeren Fibonaccis talrække), der i dag står som fyrtårne i dansk litteratur.

Sommerfugledalen er et oplagt sted at starte. Sonetkransen er kort og overvældende smuk. Sommerfuglene står som et symbol på menneskets forgængelighed, de er en slags port ned til dødsriget og glemslen, men også den sære glæde med, at sommerfuglene findes.

”Jeg blev grebet af at lave sonetter, ligesom man kan blive grebet af en ny kryds og tværs,” siger Inger Christensen til studerende ved Københavns Universitet i et klip på YouTube. Her kan man også høre hende læse sin lille kryds og tværs op, der meget vel kunne være den største sonetkrans i dansk lyrik nogensinde.

6. Vita Andersen (1942-2021)

Vita Andersen skabte med den storsælgende digtsamling Tryghedsnarkomaner (1977) et helt nyt udtryk i det danske sprog. Samtidig beskrev hun et kvindeliv, der dulmede grundlæggende ensomhed og længsel med shopping i Magasin og tilfældig sex.

Vita Andersens barndom var usædvanligt svær med en psykisk syg mor og lange perioder på børnehjem. Hun er mange gange blevet sammenlignet med Yahya Hassan på grund af sit nøgterne sprog, sin underklasse-baggrund og store succes med en debut-digtsamling. Både hendes og Hassans slog salgsrekorder og solgte flere end 100.000.

Også barndommen som et hårdt og svært sted er et genkommende tema hos Andersen, for eksempel i romanen Hva’ for en hånd vil du ha’.

Som Tove Ditlevsen, der også beskrev livet med indsigt og tilgængelighed, blev Tryghedsnarkomaner ikke et hit hos anmelderne. Men digtsamlingen kom til at betyde meget for de tusindvis af kvinder, der i dag stadig har den stående på reolen.

7. Susanne Brøgger (1944-nu)

Suzanne Brøgger er kendt som erotisk provokatør, som feministisk forkæmper og for sin store humor og sit afsindige, sproglige talent. Hun slog igennem i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der var et klogt og virkelig sjovt opgør med vestlige forestillinger om ægteskabet, kærligheden og kernefamilien. Essaysamlingen er ifølge forfatteren selv ”den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab.”

I hovedværket Jadekatten fra 1997 skriver hun med udgangspunkt i sin egen baggrund en slægtshistorie om en stor polsk-jødisk familie, der slår sig ned i Danmark. Ifølge Gyldendal er den ”ud over at være et billede på en families forlis, er den et ætsende moderopgør og en beretning om menneskeligt svigt.”

Den største del af forfatterskabet er fyldt med eksempler på en erotisk frisættelsesfilosofi, hvor Suzanne Brøgger gennem forførelser, vildskab og verdenserfaring skaber sig selv, kreerer sit eget sprudlende og litterært rapkæftede jeg. Og tak for det.

8. Naja Marie Aidt (1963-nu)

Den sværeste bog, undertegnede journalist nogensinde har læst, må være Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017), som Naja Marie Aidt skrev ovenpå sønnens Carls tragiske død, da han var bare 25 år gammel. Der er ikke ord for, hvor grusomt et tab man med Naja Marie Aidts indlevende, poetiske og klare sprog bliver vidne til.

I forfattens seneste værk, Øvelser i mørke, er vi tilbage i det fiktives land, men lyset er stadig slukket. Naja Marie Aidt er for første gang beskæftiget med kvindelivet i en – med hendes egne ord – politisk roman, der handler om, ”hvordan det er altid at være lidt bange som kvinde.”

Der er ikke den væsentlige pris i Norden, som Naja Marie Aidt ikke (med god grund) har vundet, blandt andet Kritikerprisen, Nordisk Råds Litteraturpris og Svenska Akademiens nordiske pris, der går under kælenavnet ”Den lille nobelpris”. Hun formår både at beskrive det indre liv hos sine karakterer og sig selv med klarhed, klogskab og stor, sansemættet poesi.

9. Helle Helle (1965-nu)

Egentlig er Helle Helles genstandsfelt det undseelige, særligt for kulturlivet i København, hvorfra denne artikel er skrevet. Romanerne handler om hverdagslivet, ofte på Lolland-Falster, hvor hun selv kommer fra, eller provinsens unge tilflyttere i København, der søger efter kærlighed og måske også dem selv.

Selvreflektion er der ikke meget af, det hele ligger og dirrer mellem punktummerne, ligesom den indre smerte ikke har ord, men bare er tavse flader af lidelse.

At læse Helle Helle er helt unikt, og det er altid en begivenhed i dansk litteratur, når hun udkommer med endnu en kort roman med forsagte provinsskæbner, man altid ønsker det bedste for. Det store gennembrud blev den fremragende Rødby-Puttgarden om en parfumesælger på færgeovergangen mellem Lolland-Falster og Tyskland, der bliver væk i sig selv.

Hendes seneste romantrilogi de, BOB og Hafni fortæller har høstet stor anerkendelse for sin eksperimenterende fortælleperspektiver, men også den gribende historie om lille gruppe mennesker, der skal komme sig over et stort tab. Opfølgeren Hey Hafni udkommer 3. april 2025.

10. Olga Ravn (1986-nu)

Selv om Olga Ravn måske endnu ikke har sat et afgørende aftryk i kulturen på samme måde som Karen Blixen, Tove Ditlevsen eller Suzanne Brøgger, er hun nok en af de mest markante forfatterstemmer i sin generation.

Olga Ravn er født i 1986 og læste allerede som 10-årig Freud. Hun ”forstod ingenting, men ville forstå alting,” som hun har fortalt i et interview med The Guardian.

Olga Ravn har været shortlistet til den prestigefyldte The International Booker Prize i 2021 med den fremragende, særegne og øko-kritiske arbejdspladsroman, sci-fien De Ansatte.

Men det var hendes bog om moderskabet, Mit Arbejde, der for alvor satte hende på danmarkskortet herhjemme som en af sin generations mest interessante forfattere og en markant, innovativ stemme i dansk litteratur.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: