Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af Christina Rosendahl og Viilbjørk Malling Agger
Christina Rosendahl er en erfaren kvinde i den danske filmbranche og har stået bag store spillefilm som Vores mand i Amerika, Idealisten og dokumentarfilmen Stjernekigger.
I hendes nye film Fuld af kærlighed tager hun afsæt i sin egen personlige familiehistorie om at være pårørende til en alkoholiker.
Filmen handler om en familie, som på overfladen er helt almindelig. Men efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faren (Lars Ranthe) mødt med et ultimativt krav fra sin kone (Stine Stengade) og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen.
Viilbjørk Malling Agger, der bl.a. har medvirket i Ustyrlig, Bullshit og Tinka-julekalenderen, har i Fuld af kærlighed sin første hovedrolle som det ældste barn i familien, Sofia.
Ugens podcastafsnit af 'Det, vi elsker': Besøg af instruktør Lone Scherfig
Carina og Signe taler med Christina og Viilbjørk om, hvordan idéen til filmen har taget form og er vokset undervejs, hvordan casting- og forberedelsesprocessen var for dem hver især, hvordan de pårørende til misbrugere er et underbelyst emne på film, og hvordan det er at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug.
Månedens biografguide: Det skal du se i biografen i maj 2024
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: