Serier | Guides

Nye film og serier på C More i juni 2023

Af
Amanda Lee Edelstein
8. juni 2023
harry palmer c more
'Harry Palmer' / Foto: C More

Del artikel

Glæd dig til en masse thriller og krimi denne sommer. Listen over nye film og serier på C More i juni 2023 byder nemlig især på disse to genrer.

C More har desuden skruet godt op for indholdet af gode dokumentarer til din sommer. Du kan bl.a. komme tæt på kunstnere som Iggy Pop og The Stooges, Grace Jones, Aretha Franklin, Hedy Lamarr m.fl. Er du ikke så meget til musik- og filmdokumentarer, kan du i stedet sætte tid af til den prisvindende dokumentar Dark Horse, som handler om hestevæddeløbsbranchen.

American Sicario

Premiere: 02.06.2023
Sprog: Engelsk og spansk
Genre: Action, drama og krimi

Man skal passe på med at have for store drømme og høje tanker om sig selv. For det er ikke alle, der kan nå toppen – uanset hvilken branche der er tale om. Dét må den amerikanske gangster Erik Vasquez (Philippe A. Haddad) indse, da han satser for højt og ryger ud på dybt vand. Vasquez forsøger at skabe sig et navn i den mexicanske underverden, men det er ikke sådan lige til at få foden inden for.

I stedet for at skabe alliancer og langsomt bygge sig selv og sit imperium op, gør han sig uvenner med magtfulde mænd i de allerede etablerede narkokarteller i området. For sent indser han, at han ikke har nogle venner tilbage, og at også de amerikanske myndigheder er i hælene på ham. Skal han opgive sin drøm, eller kan han få overtaget, hvis han bare tænker ud af boksen?

Danny Trejo (Machete) og Maurice Compte (Narcos) er klar til at gøre livet surt for Philippe A. Haddad i actionfilmen American Sicario fra 2021.

The Sketch Artist, sæson 2

the sketch artist c more
'The Sketch Artist' sæson 2
Foto: C More

Premiere: 05.06.2023
Sprog: Fransk
Genre: Krimi

The Sketch Artist, eller Portrait – Robot, som serien også kaldes, er en canadisk krimiserie. Anden sæson af serien bliver tilgængelig på C More i starten af juni, men du kan allerede nu se alle afsnit af første sæson på streamingtjenesten, hvis du vil være klar til den nye sæson.

Serien er ideel til dig, der godt kan lide klassiske krimiserier. I The Sketch Artist følger vi en politienhed i Montreal, hvor teamet hjælper hinanden med at opklare forbrydelser med hver de talenter, de nu besidder. F.eks. er Ève Garance (Rachel Graton) særligt god til at aflæse folk og en exceptionel tegner.

Vi vil ikke afsløre for meget af plottet i anden sæson, da der gemmer sig en del spoilers for dem, som ikke har set første sæson endnu. Men vi kan afsløre, at teamet er blevet rystet i sin grundvold, og personlige hændelser påvirker hovedkaraktererne.

Harry Palmer

Premiere: 14.06.2023
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og thriller

Harry Palmer, også kendt som The Ipcress File, er en spionthrillerserie fra 2022. Serien foregår under den kolde krig, hvor spionen Harry Palmer sætter livet på spil for at redde en forsvundet atomfysiker.

Palmer spilles af Joe Cole, der bl.a. er kendt for Peaky Blinders, Gangs of London og den aktuelle 2. Verdenskrigsserie A Small Light. På rollelisten finder du også Lucy Boynton (The Politician), Tom Hollander (The White Lotus) og danske David Dencik (Kastanjemanden).

Hvis du synes, at Harry Palmer virker en smule bekendt, er du ikke helt galt på den. Serien er nemlig løst baseret på Len Deightons roman The IPCRESS File fra 1962. Bogen blev allerede adapteret til film i 1965 med Michael Caine (The Dark Knight, Kingsman) i hovedrollen, så serien tager også lidt inspiration fra filmen.

Flere nye film og serier på C More i juni 2023

Intelligence: A Special Agent Special, premiere 06.06.2023
Copshop, premiere 09.06.2023
The Electrical Life of Louis Wain, premiere 16.06.2023
The Devil’s Throat, premiere 19.06.2023
A Million Little Things, sæson 5, premiere 19.06.2023
Vardy V Rooney: A Courtromm Drama, premiere 21.06.2023
Løgnens Hus, premiere 28.06.2023

Del artikel

Læs mere omC MoreKrimi

Andre Serier | Guides