Anmeldelse af The Crown (sæson 1 og 2)

The Crown er Netflix’ dyreste produktion til dato, og det kan ses. Æstetisk er den i en klasse for sig. Den viser en svunden, men ikke alt for fjern tid, så man føler sig hensat til at være der selv. Uden at man egentlig tror på det. For så smukt har det nok ikke været i virkeligheden. Det tager dog ikke noget fra serien, for det er faktisk noget af bedrift at skabe så smuk – og til tider også grusom – en drømmeverden. Det gør The Crown mesterligt - med billeder ledsaget af stemningsfuld musik, der fanger tidsånden fra 50’erne og 60’erne.

Den unge dronning

The Crown er en unik serie, fordi den portrætterer nulevende personer på en måde, der ikke altid er politisk korrekt. Den handler om dronning Elizabeth II’s regeringstid og tager sin begyndelse i 1947, hvor kronprinsesse Elizabeth gifter sig med Phillip (der senere tituleres prins Phillip). Få år efter brylluppet dør hendes far, og pludselig skal den unge mor være dronning. Det skaber problemer i hendes ægteskab og i familien generelt, at hun får magten. Til tider kan det virkelig undre mig, at det er blevet modtaget så positivt, at dronningen og hendes familie bliver udstillet, som de bliver i The Crown. For som før nævnt drejer det sig jo i mange tilfælde om nulevende personer i en historisk set lukket verden.

Elizabeth spilles formidabelt af Claire Foy, og selv en dansker som mig, der ikke har dyrket det engelske kongehus, kan se, hvordan hun har studeret dronningens måde at tale og bevæge sig på og har gjort den til sin egen. Hun spiller med hele repertoiret og kan med blikke og kropssprog såvel som ord vise, hvem Elizabeth er. Rollen var hendes i seriens to første sæsoner, men vil i sæson 3 blive spillet af Olivia Colman (Broadchurch) – i stedet for at sminke skuespillerne ældre, vil man skifte dem alle ud med ældre skuespillere. Så det er i de to sæsoner, der nu ligger på Netflix, at vi kan nyde Claire Foy som Elizabeth, fra hun bliver dronning og kæmper for at klare den store opgave, der er blevet givet hende, til hun falder mere til ro i rollen. Det er interessant at følge hende, især fordi den historiske periode hun befinder sig i er rigtig spændende. Hun omgiver sig med historiske personer, der har status af legender, og der er gjort meget for at vise dem så troværdigt som muligt.

Churchill, Kennedy og alle de andre

Winston Churchill er premierminister, da Elizabeth træder til. Han er gammel og ved dårligt helbred. De fleste var overraskede over, at han blev valgt over sin noget yngre modkandidat. Churchill lukrerer på folkets kærlighed til ham som den store leder fra 2. Verdenskrig, og derfor er han også svær for Elizabeth at danse med. Deres forhold er et stort tema i sæson 1, og det er virkelig værd at se. Churchill spilles overlegent af John Lithgow, som har vundet mange priser for rollen, og det er velfortjent.
I sæson 2 møder vi blandt andet den amerikanske præsident Kennedy og hans kone Jackie (Michael C. Hall og Jodi Balfour), der kommer på besøg på slottet. Det er interessant, men de gør ikke så meget for handlingen – man kan spekulerer på, om de mest er taget med, fordi det er svært at komme uden om mordet på JFK, når man skal forbi året 1963.
Langt mere interessant er den gennemgående historie om den tidligere konge, Edward 8., som abdicerede i 1936 for at gifte sig med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson. Han er Elizabeths onkel og familiens sorte får. Da Elizabeth bliver dronning, er skandalen langt fra glemt, og den har sat dybe sår i familien. Den handler om langt mere end bare et upassende ægteskab, og så vil jeg ikke spoile mere.

Intet er helligt

Det er nok i virkeligheden det, der er mest overraskende ved The Crown. Man har lagt politisk korrekthed fra sig, og i stedet fortæller man en historie om virkelige mennesker og de fejl, de begår. Her kan fx nævnes Elizabeths søster, prinsesse Margeret, som går fra det ene mislykkede forhold til det andet – primært pga. dårlig dømmekraft. Der stilles også spørgsmålstegn ved Elizabeth og Phillips forældreevner og ved deres forhold.
Det er det, der gør The Crown til en god serie, at den tør dykke ned i personerne og udstille dem. Hvis du er fan af Downton Abbey og Tudors, vil du elske The Crown. Men lad dig ikke begrænse – den er noget for alle os, der elsker en god serie.
Jeg ser frem til sæson 3, som forhåbentligt får premiere i år – med helt nye skuespillere. Der går rygter om, at Helena Bonham-Carter er en del af castet. Det bliver spændende.

Læs også: Hvilke tv-serier ser Dronningen?

Læs også: Bliver Ringenes Herre den dyreste tv-serie nogensinde?