Anmeldelse af Den som dræber: Fanget af mørket

At starte ud med den rene panik, man som kvinde føler, når man går alene i mørket og tror, at man bliver forfulgt, er eddersparkeme et modigt move fra Viaplay, der i den grad betaler sig.

Da jeg satte mig ned for at se de fire første afsnit af Den som dræber: Fanget af mørket på Viaplay, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente; blev det ligesom første sæson, der mindede lidt om en dansk version af CSI? Hængte afsnittene sammen, eller var det forskellige gerningsmænd, som det var i første sæson?

Se trailer til sæson 2 her:

Første sæson havde afsnit af spillefilmslængde, og det har anden sæson ændret; afsnittene er kortere, men dog mere intense end hvad jeg havde forventet.

Anden sæson handler om den hårdføre, men lidt bløde politimand Jan (spillet fantastisk af Kenneth M. Christensen), der desperat forsøger at løse sagen om den forsvundne Julie (Alvida Lyneborg Lassen), der har været sporløst forsvundet i et halvt år. Da det går op for ham, at der er en ældre sag, der ligner den han står med nu, begynder en hæsblæsende, hård og mørk rejse og et kapløb med tiden – især da en anden pige, Emma (Tessa Hoder) også forsvinder ud i mørket; og desuden ligner Julie.

Han får undervejs hjælp fra en profiler, Louise (Natalie Madueño) der modvilligt bliver slæbt ind i sagen af politiinspektøren (spillet af Peter Mygind) – han får også hjælp fra andre på sagen, blandt andet sin makker (spillet af Uffe Rørbæk).

Afsnittene er bygget sindssygt godt op – første afsnit er noget af det bedste kameraarbejde, jeg har set, da man ser Julie gå ind i en mørk tunnel og forsvinde. Alt, i afsnittene hænger godt sammen og historien (skrevet af Ina Bruhn) er skrevet hamrende god.

Desværre er første afsnit en smule langsomt i optrækket, da vi skal introduceres til alle karaktererne, historien, plottet og des lige – den tager dog fart i andet afsnit, da de begynder den helt vilde jagt på gerningsmanden.

Når det kommer til gerningsmanden, gør Viaplay også noget meget anderledes fra første sæson, hvor man ikke nødvendigvis ser gerningsmanden eller ved hvem han er fra start – i anden sæson ved man hvordan han ser ud, hvordan han taler, hans forhistorie og hans navn – han bliver desuden spillet ulækkert godt af Mads Riisom – og det giver en dybere forståelse for karakteren og hvorfor han gør som han gør.

Alle afsnit slutter af med hjertebanken og specielt afsnit tre og fire gjorde stort indtryk på mig – pigerne, der er blevet kidnappet, spiller fuldstændigt fantastisk og hjerteskærende sammen, og man får lyst til at kigge væk undervejs, men man kan ikke lade være med at se videre.

Generelt er serien fantastisk – alle, der spiller med, gør det virkelig godt, fra Jan, der er lidt kold men stadig hjertevarm til politiinspektøren, som løfter stemningen lidt, når tingene bliver hårde eller mørke i serien.

Jeg synes specielt at Stine (Signe Egholm Olsen), der er gerningsmandens kæreste, spiller fuldstændig fantastisk. Man har dyb sympati for hende, og det giver også et meget realistisk billede af, hvordan folk i et psykisk og fysisk manipulerende forhold er. Natalie Madueño spiller også sublimt som profiler, der arbejder på et center for voldtægtsofre. Jeg vil også give et kæmpe klap på skuldrene til pigerne, der spiller henholdsvis Emma og Julie, da deres portræt af bange ofre er fuldstændig hjerteskærende.

Generelt er sideblikkene til tingene, der ikke har noget med sagen at gøre, rigtig godt skruet sammen og jeg må give Viaplay kæmpe ros for at være så nøgtern og reel omkring de hårde ting. Støttegrupperne for voldtægtsofre er specielt noget, der rammer hårdt, da situationerne der bliver opstillet, virker realistiske i deres natur. Det virker meget ærligt og er faktisk noget af det bedste, jeg har set i lang tid, når det kommer til et så tungt emne.

Alt er gennemført i afsnittene; lyd-designet og musikken (komponeret af Jeppe Kaas) giver en hel vild fornemmelse af at være trykket, og fremhæver det bedste eller grimmeste i serien.

Der er selvfølgelig klichéer og faldgruber i serien, som man desværre ikke kan undgå at ligge mærke til. Det kan, til tider, virke amerikaniseret og lidt for hurtigt, men det kan man heldigvis se bort fra undervejs i afsnittene. En ting, der gjorde mig lidt ærgerlig, var sekvensen med gerningsmandens mor, der følte lidt Norman Bates-agtigt. Til gengæld har instruktøren, Carsten Myllerup, været helt i top med sit arbejde; der er sjældent stille øjeblikke, der ikke er ladet med usagte ting eller en fornemmelse af, at noget venter lige rundt om hjørnet.

Dog er det enormt godt gennemført, og alle afsnittene virker ærlige – jeg må indrømme at jeg fik en lille klump i halsen under nogle scener, og at mit hjerte gjorde lidt ondt i alle scener med Jan og hans ekskone; desuden er alle skuespillerne i serien så enormt dygtige, at man ikke kan lade være med at tro på deres portræt af karaktererne.

Det er en afstikker fra første sæson, da vi følger den samme sag og samme gerningsmand, og det synes jeg kun har gjort serien noget godt; det tilføjer en mulighed for at kunne føle med ofrene og skabe en tilknytning til gerningsmanden – specielt i flashbacks til gerningsmandens barndom, hvor man næsten ikke kan lade være med at have ondt af ham, på trods af de forfærdelige ting, han gør igennem de fire afsnit jeg har set.

De plottwists der bliver smidt i hovedet på en, er heller ikke noget, jeg havde set komme – der er nogle sekvenser, der næsten tog pusten fra mig, og ondskaben i nogle af afsnittene er så forfærdelige (og godt spillet) at man næsten ikke kan få vejret.

Nu har jeg som sagt kun set de fire første afsnit, og jeg kan næsten ikke vente på de resterende – man bliver meget hurtigt investeret som seer, og jeg må indrømme at Viaplay har gjort noget helt rigtigt i deres portræt af scenarierne, og har fået mig til at holde telefonen tæt på øret, når jeg går rundt alene efter mørkets frembrud.

Den som dræber: Fanget af mørket får 5 ud af 6 hjerter fra mig og et KÆMPE gys også!

Den som Dræber: Fanget af mørket kan ses på Viaplay fra d. 1. marts

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i marts

Læs også: Gallapremiere på Den som dræber: Fanget af mørket