Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af The New Pope

AfBrian Mogensen
26. juni 2020
Foto: Jude Law, Yulia Snigir og Ulrich Thomsen i The New Pope/Gianni Fiorito/C More

Del artikel

I en seng på et hospital i Venedig ligger Pave Pius XIII i koma. Han er nøgen, hans skridt dækket til af et hvidt stykke stof på størrelse med en vaskeklud. En iltmaske dækker hans ansigt, og ved hans side sidder en nonne, der vasker ham med en svamp. Hun er varsom, hendes ansigt fuldt af sorg.

Hun rejser sig. Går over til en sofa og lægger sig på den. Kameraet klipper, så hun nu er skjult af pavens seng. Sløret i baggrunden kan man se nonnens arm og løst knyttede næve løfte sig mod himlen. Én efter én strækker hun tre fingre i vejret. Pegefingeren først, så langefingeren og ringfingeren til sidst.

Hun lader hånden og armen falde udstrakt mod sit skridt. Kameraet fokuserer på et enkelt hvidt stearinlys. Klip til close-up af nonnens ansigt. Hun gisper, stakåndet efter orgasmen.

En efterfølger til The Young Pope


The New PopeThe Young PopeC MoreNetflix

Har du ikke set The Young Pope, er det svært at være forberedt på, hvad The New Pope har at byde på. Det er ikke en standard krimi, af Iznogood-versionen, hvor nogen vil være pave i stedet for paven.

Eller… det er det også.

Ok. Lad os starte forfra.

Det er ikke et krav at have set The Young Pope, men hvis du vil, bør du nok gøre det, inden du læser videre.

I slutningen af The Young Pope kollapser Pius XIII, spillet af Jude Law (Sherlock Holmes, Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald), og The New Pope samler op, der hvor den slap. Pius ligger som sagt i koma, og hans popularitet har skabt et vakuum i Vatikanet. Hullet efter paven skal fyldes, og som i The Young Pope er der kræfter, der arbejder for at tilfredsstille deres egne behov for at komme i front.

En klar forskel på de to paver


Being John MalkovichCon Air

Pius var elsket af alle, og portrætteres som en rockstjerne, mens Johannes Paul er det modsatte. En eftertænksom filosof, der konstant søger det intellektuelt romantiske i alt. Han angler samtidig efter sine forældres accept og kærlighed, som han er vokset op uden, og der lægges ikke skjul på, at stort set al hans succes er resultatet af trods og had til forældrene.

Vatikanet er konsekvent truet


I midten af det hele står Vatikanets statssekretær, Angelo Voiello, spillet af Silvio Orlando (Many Kisses Later, A Castle in Italy), der i starten måtte indse, at hans drøm om at blive pave ikke kan realiseres. Voiello er den længst tjenende statssekretær, hvilket han tillæger det faktum, at han er yderst velinformeret om, hvad der foregår i Vatikanet.

Alle har egne interesser, og der er ikke nogen, der er fejlfri. De er heller ikke malet med den store pensel af ondskab, og deres motivationer skifter meget i takt med deres position. Særligt Voiello er interessant, da hans rolle er den åbenlyse Iznogood, men som gentagne gange viser sympati, empati og et brændende ønske om at se den katolske kirke bestå, vokse og trives.

Dialogen og plottet i The New Pope fanger seeren


The New Pope

Pavens sæde, Den Hellige Stol, er forbundet med myter og spekulationer, og The New Pope gør ikke noget for at aflive dem, snarere tværtimod.

LÆS OGSÅ: Ulrich Thomsen medvirker i ny serie med Jude Law og John Malkovich

Paolo Sorrentino (Everybody’s Right, Youth) har skrevet og instrueret serien, og hans sans for det visuelle er The New Popes anden store styrke. For gennem en kombination af støvede paveklæder, gamle relikvier, stuk med bladguld og moderne musik, selvlysende neonkors og en meget bramfri tilgang til nøgenhed, skaber han en verden, der er fuld af modsætninger, levende, og moderne, og som sørger for, at serien ikke ender med for meget støvet religionssnak, selvom det faktisk er det, det hele handler om.

For the New Pope tager nogle meget alvorlige problemstillinger op, og den giver ikke endegyldige svar på nogen af dem.

Og det er måske nok her, at The New Pope gør mit job utroligt svært.

En serie, der underholder og giver stof til eftertanke


Så:

Hvis du er glad for drama-serier, der er båret af personer og dialog, og som ikke nødvendigvis tager dig i hånden og forklarer dig på pædagogisk måde, hvad der sker, så vil du sandsynligvis blive lige så glad for The New Pope, lige så meget som jeg gør.

For serien er smækfyldt med skjulte referencer og afledningsmanøvrer, dobbelte meninger, og den søger med sin kombinerede klassiske religion og meget bramfri seksualitet at give en oplevelse, der både provokerer, opfordrer til eftertanke og underholder.

The New Pope er ikke nogen nem serie. Men indsatsen belønner sig. Når den er bedst, er det nærmest en religiøs oplevelse (undskyld, men det er det), og når den har allermest travlt, sidder jeg ikke og bliver sur over, at jeg ikke kan følge med. Jeg bliver ærgerlig, og jeg blev nødt til at se flere af afsnittene to gange, inden jeg kunne lave denne anmeldelse.

Det hjalp ikke altid.

Men når den ikke finder det bedste leje, er den langsom, opblæst og til tider så glad for sig selv, at det bliver svært at holde af den. Den symbolik, som Sorrentino lægger i mange af sine scener er fremragende, men den er også ofte letkøbt, og det underminerer desværre resten en smule.

Og den er langsom. Hvilket jeg personligt er stor fan af, men alt med måde, og nogle gange bliver det for meget.


Fakta om The New Pope
Instruktør: Paolo Sorrentino
Manuskriptforfatter: Paolo Sorrentino m. fl.
Medvirkende: Jude Law, John Malkovich, Silvio Orlando, Cécile de France, Ludivine Sagnier.
Antal afsnit: 9
Land: Italien
Dansk premieredato: 26. januar 2020
Dansk streamingtjeneste: C more

Del artikel

Læs mere omC More

Andre Serier | Anmeldelser