Anmeldelse af Watchmen afsnit 6
Hele dette afsnit af Watchmen er faktisk nærmest en enkeltstående historie (det, der i tegneserierne kaldes et ”one-shot”), fordi det hele foregår som et langt flashback. De piller, Angela sluger, og som indeholder minder fra hendes bedstefars liv, gør, at vi ser hele episoden som hendes genoplevelse af hans minder. Det er en virkelig spændende idé, og det er udført på en måde, jeg ikke tøver med at kalde fantastisk.
Hele episoden er nemlig – på nær et par minutter i starten og slutningen – helt i sort/hvid, og det er en smuk sort/hvid. Det giver en fantastisk film noir-stemning, og man bliver hensat helt naturligt til fortiden. Will Reeves’ fortid, altså. Vi vidste jo godt, at han havde været politimand i New York – men ikke, hvad han havde foretaget sig. Det får vi så at vide nu.
Ret store spoilers for afsnittet følger:
Det er så i denne episode, at det første rigtigt store brud på tegneseriens ”canon” finder sted. I følge tegneserien var alle heltene i The Minutemen hvide mænd, og både Captain Metropolis og Hooded Justice var racister. Der står endda at Hooded Justice udtaler beundring for Hitlers tusindårsrige. Den del har serien så valgt at lave om, for i denne version er Will Reeves en sort politimand, Hooded Justice.
Han sminker sig hvid om øjnene, så man ikke kan se hans brune kinder under masken (en forholdsvis smart måde at komme udenom det faktum, at Hooded Justice jo altså SER hvid ud på tegningerne). Normalt er jeg ret negativ over for ændringer i canon – men i dette tilfælde går jeg 100 procent med på den, simpelthen fordi det bare fungerer!
Hooded Justice var alligevel aldrig en figur med mange replikker (jeg tror han havde 3-4 stykker i hele tegneserien!) og hans største grund til, at man husker ham var, at han og Captain Metropolis var skabsbøsser. (Det er de så stadigvæk, men det bliver fremlagt på en lidt anden måde.) Will overtager lidt af den oprindelige Night Owls baggrund (det at være en politimand, der bliver helt, fordi han ikke føler, han gør nok forskel med uniformen på), men som sagt; det fungerer rigtigt godt.
Will går imod klanen
Hooded Justice, som han begynder at kalde sig, giver ham mulighed for at slå igen mod uretfærdigheden og klanen. I en meget spændende kampscene angriber han en flok klanmedlemmer i bagbutikken til et mindre supermarked – og det er den samme scene, vi så i ”fiktiv form” i tv serien om heltene. Her får vi bare den sande historie.
Afsnittet fortjener en Emmy!
Hele afsnittet er i virkeligheden en fortælling om, hvad det koster at være en helt og selvtægtsmand. Man redder uskyldige folk, javist. Man gør en forskel – men de ode forbliver onde, og det kan i sidste ende koste en sin egen lykke og sin egen verden.
Naturligvis sker der også en smule i forbindelse med hovedhandlingen – men i det store og hele er det sat på pause, selvom man jo nu får et nyt perspektiv på Judds død.
Afsnittet er så velskrevet og velspillet, at det simpelthen fortjener en Emmy helt alene. Det er fantastisk – og vil for mig stå som et af de bedste superhelte-levendegørelser, jeg har set. Det bliver definitivt et afsnit, jeg skal se igen og igen.
Watchmen kan ses på HBO Nordic
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Watchmen afsnit 5
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Watchmen afsnit 4
