Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: Fortsættelsen til thrillerserien ’Paradise’ kan kun komme for langsomt

Af
Karoline Balstrøm
28. januar 2025
Anmeldelse af 'Paradise' på Disney+
Sterling K. Brown i 'Paradise' / Foto: Brian Roedel / Disney+

Del artikel

Hvem har slået USA’s præsident ihjel? Ny serie på Disney+ overrasker med en imponerende spændende whodunnit-historie.

Paradise

Streamingtjeneste: Disney+
Premieredato: 28. januar 2025
Genre: Drama, thriller
Medvirkende: Sterling K. Brown, Julianne Nicholson, James Marsden, Sarah Shahi, Nicole Brydon Bloom, Aliyah Mastin, Percy Daggs IV
Idé og manuskript: Dan Fogelman
Land: USA
Afsnit: 8

For top-sikkerhedsvagten Xavier Collins (Sterling K. Brown) er det blot endnu en dag i hans perfekte, stille nabolag.

Den seriøse, enlige far til to sender sine søde børn i skole og skifter til løbetøj for at jogge på arbejde i et storslået palæ. Her skal han beskytte USA’s tidligere præsident – en letsindig rigmandssøn, hvis millioner nok banede vejen for hans embede i sin tid.

På Xaviers løbetur får vi et klichéfyldt overblik over bygden Paradise, der med hvide stakitter, så lang øjet rækker, smilende naboer og charmerende andedamme, ligner cremen af rigmandskvarteret fra ’Desperate Housewives’.

Ser man rigtig godt efter, går det op for en, at noget ikke er helt, som det burde være. At det elegante hegn, der omkredser byen, har en brat ende, og at ænderne i gadekærets lille sø ligger unaturligt stille.

Men som så meget andet i den nye og overraskende neglebidende krimithriller fra Disney+ skal man dårligt nok blinke for at have misset mærkværdige små detaljer, der tilsammen tegner et dystert billede af et pilråddent Paradis.

Et mystisk dødsfald

Man skal have nerver af stål for ikke at føle sig godt og grundigt gennemrusket af det første afsnit af ’Paradise’. Og kan man holde til mosten, venter syv lige så vilde og overraskende episoder i kølvandet.

For da Xavier møder på arbejde, ligger præsident Cal Bradford (James Marsden) forblødt på gulvet med et stort, åbent sår i hovedet.

Mærkeligt nok fejer præsidentens stabschef mordet ind under gulvtæppet og fortæller omverdenen, at der er tale om et naturligt dødsfald. Så nu må Xavier selv kæmpe for at opklare mysteriet, kun hjulpet af de sikkerhedsagenter, der mystisk nok sov på deres vagt og mislykkedes med at beskytte præsidenten.

Hvert afsnit er centreret om én ny person, som muligvis står bag mordet. Det kan være alt fra stabschefen med dæknavnet ”Sinatra”, spillet vidunderligt kynisk og hårdt af Julianne Nicholson. Eller måske præsidentens egen ambitiøse far? Og så er der Xaviers bedste ven, Billy (Jon Beavers), der nu arbejder som sikkerhedsvagt, men har en hård fortid som kriminel.

Inkompetent rigmand på toppen

Serieskaber Dan Fogelman (’Crazy, Stupid, Love’) er kendt for sin leg med kvikke replikker, spøjse møder og store ensembler, hvor alle tråde samles i overraskende klimaks. ’Paradise’ udfolder sig på lignende vis og er et solidt spil på nutidige handlinger affødt af fortidens fejl, tilsat et hav af referencer koblet op på liv, man engang levede.

Moralen er naturligvis, at man ikke kan løbe fra sine gerninger. Det bliver understreget, når nutid og fortid vises parallelt. Så mens Xavier leder efter spor på gerningsstedet, viser flashbacks karakterer, der interagerede med præsident Cal Bradford, da han indtog sit embede, ansatte Xavier frem for andre sikkerhedsagenter, begik fejl, fik fjender og forrådte sine venner.

James Marsden, der tidligere har spillet en bogstavelig Disney-prins i komedien ’Fortryllet’, er fremragende som doven magthaver, der hellere ville spille golf end træffe vigtige beslutninger. At han aldrig har ønsket præsidentembedet lyser ud af ham, men som Cal selv fremlægger det, var han i valgkampen oppe mod en konkurrent, der havde IQ som en Goldendoodle, så det var ikke særlig svært at vinde.

Som et forrygende lille sideplot kan man ofte høre præsidenten spørge andre om, hvorvidt de stemte på ham i sin tid. Det lader ingen – ikke engang Xavier eller Cals egen førstedame – dog til at have gjort. Samtidig lurer Cals altkontrollerende far altid lige om hjørnet, omgivet af tech-milliardærer, der hvisker ham i øret.

Med Trumps og Elon Musks tiltagende bromance i Det Hvide Hus kunne timingen for sådan en stikpille dårligt komme på et bedre tidspunkt.

Spænding til det sidste

Sterling K. Brown gør det flot i rollen som sammenbidt, autodidakt detektiv, der i sin mordefterforskning møder tydelig modstand. Både fra omverdenen og fra sig selv.

Det er et frækt og fedt, når en fortælling vender hovedpersonen mod seeren. For selv om Cal virker som et oprigtig godt menneske, begynder man efterhånden at mistænke, om Xavier selv kunne stå bag drabet på præsidenten. Med alt det, agenten gennem årene har set præsidenten gøre, ville man ikke bebrejde ham.

For én stor, uudtalt begivenhed fra fortiden former seriens helte og skurke.

På elegant vis må man dog vente helt til syvende episode af serien, før brikkerne falder på plads.

At der gemmer sig bulder og brag lige om hjørnet, som nok skal blive til en uundgåelig sæson to, er man dog ikke i tvivl om. Og med Xavier som intens – og stadigt overraskende prisme – kan fortsættelsen kun komme for langsomt.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser