
Anmeldelse: ’Mr. Scorsese’ er et forrygende portræt af en levende filmlegende

Mr. Scorsese
Streamingtjeneste: Apple TV+
Premieredato: 17. oktober 2025
Genre: Dokumentar
Instruktør: Rebecca Miller
Medvirkende: Martin Scorsese, Robert De Niro, Leonardo DiCaprio
Land: USA
Antal afsnit: 5
82-årige Martin Scorsese kan vel nok uden alt for mange indsigelser kaldes en af verdens bedste nulevende filmskabere. En ny dokumentarserie på Apple TV+ kommer tættere på ham end nogensinde.
’Mr. Scorsese’ starter med hans hofband The Rolling Stones på lydsporet. ’Sympathy for the Devil’ spiller os ind i instruktørens verden, hvor selveste Jesus og fortabte Travis Bickle begge er komplekse mennesker af kød og blod.
Gennem nye interviews med hovedpersonen selv og mange af hans venner, familiemedlemmer og samarbejdspartnere får vi det mest indgående indblik i den ellers langt fra sky filmskaber. Scorsese er en guddommelig historiefortæller, ikke bare i sine film, men også når han taler om, hvordan en fællesmiddag foregik i hans italiensk-amerikanske familie i den fattige ende af New York.
Fans vil nok genkende historier om, at Scorsese som et astmatisk barn ikke kunne lege på gaden med de andre. Han brugte meget tid på at kigge ud ad vinduet – det billede har han siden brugt i flere film – og søgte væk fra varmen i biografens ventilerede sale.
”Tak Gud for astma,” siger den tidligere medstuderende og instruktørkollega Spike Lee med sit karakteristiske grin, mens manuskriptforfatteren Nicholas Pileggi, der har skrevet nogle af Scorseses bedste film, bemærker: ”Martys liv afhang af at gå i biografen. Der kunne han ånde.”

Et liv i vold
’Mr. Scorsese’ går gennem fem timelange afsnit kronologisk frem og starter med opvæksten i New York. Martin Scorsese blev tidligt formet af volden, som han oplevede på gaden, og endnu nærmere, da hans far kom i slagsmål med familiens udlejer.
Det skabte en fascination for den ydre vold, der hænger sammen med indre tumult, og som instruktøren har udforsket i ’Taxi Driver’ (70’ernes bedste film), ’Raging Bull’ (80’ernes bedste film), ’Goodfellas’ (90’ernes bedste film) og ’The Departed’, som ikke er hans bedste, men langt om længe sikrede ham en Oscar for bedste instruktør i 2007.
Martin Scorsese har som ingen andre skildret kældermennesker med sublim præcision, og det er, fordi han med egne ord sympatiserer med sine kriminelle og ødelagte personer. Undervejs i serien er der velvalgte nedslag i mange af karrierens stærke film, mens man i arkivoptagelser ser, at det ikke altid var nemt at samarbejde med Scorsese.
Han bar på en enorm vrede og havde perioder med stor depression. Samtidig har han en vild energi og højt humør, og det er svært ikke at grine med ham, når han mindes at have smidt et skrivebord ud ad vinduet under arbejdet med ’Gangs of New York’.
Den er sammen med ’The Last Temptation of Christ’ en af de film, som Scorsese kæmpede mest for at få lov til at lave. Serien går virkelig i detaljen, og for nørder er det skægt at høre, at ’Raging Bull’ kun blev til noget, fordi producenten truede med ellers ikke at ville lave ’Rocky 2’.
Scorseses faste klipper Thelma Schoonmaker tager os med ind i klipperummet og fortæller om instruktørens overvejelser om specifikke scener, så man føler, at man selv var til stede midt i arbejdsraseriet.

10 film og serier, du skal se på Netflix i oktober 2025
Næsten død af kokain
Selv om dokumentarserien først og fremmest er en hyldest, bliver der ikke lagt fingre imellem, når det handler om Martin Scorseses mørke sider. De holdt ham – sammen med en stor interesse for kvinder – fra at forfølge præstegerningen. Til gengæld blev han en filmisk helgen-synder, som det beskrives i tredje afsnit, hvor hans nærdødsoplevelse som følge af et kokainmisbrug bliver dissekeret.
Og helt personligt bliver det, når kvinderne i Martys liv, ekskoner, -kærester og hans tre børn fortæller om hans passion som filmskaber og manglende evner som far og ægtemand. Hans førsteprioritet var filmene, og derfor er det så meget desto mere fantastisk at se ham i dag, hvor han tålmodigt passer sin Parkinson-ramte kone Helen Morris og hænger ud med sin yngste datter.
Alle giver vitterlig deres besyv med. Ellers så private Daniel Day-Lewis fortæller endda om sit samarbejde med Scorsese i ’Uskyldens år’ og ’Gangs of New York’ – men det hjælper nok, at seriens instruktør Rebecca Miller er gift med skuespilleren!
Også de to primære skuespillere i Scorseses karriere – Robert De Niro og Leonardo DiCaprio – giver et signalement af instruktøren. Meget af det er givetvis sagt før, og det hele er selvfølgelig ros. Alligevel mærker man at blive lukket ind i et privat rum, når DiCaprio fortæller, at Scorsese var deprimeret under optagelserne af den grumme, men fremragende ’Shutter Island’, og anderledes euforisk under den vilde og endnu bedre ’The Wolf of Wall Street’.
Virtuost filmsprog
Man har lyst til at skrive stolpe op og ned om alle seriens små guldkorn. Et skævt øjeblik indtræffer i andet afsnit, da en af gadens farverige personligheder, der tjente som inspiration for rebelske Johnny Boy i ’Mean Streets’, pludselig dukker op og fortæller, at han selv udvandrede fra filmen og i stedet så ’Doktor Zivago’ – måske kom det hele bare lidt for tæt på.
Det er så omsiggribende, at det næsten bliver for meget. Foruden hans samtidige instruktørkolleger Steven Spielberg og Brian De Palma hører vi også fra nogle af Scorseses mange proselytter som newyorkerne Ari Aster og Safdie-brødrene. Sidstnævnte er med filmene ’Good Time’ og ’Uncut Gems’ de mest direkte arvtagere til Scorsese, og de kommer med korte, men skarpe observationer.
Josh Safdie konstaterer, at Scorsese er instruktørernes pendant til en method actor, der går i ét med rollen i en film. Det er farligt, fordi identiteten kommer til at hænge uvægerligt sammen med filmene, men samtidig har det givet ham det virtuose og særegne filmsprog.
”Der er kun én Marty Scorsese. Han er en hjørnesten i filmen som kunstform. Der er ingen som ham, og der kommer aldrig nogen som ham igen,” lyder det fra vennen Steven Spielberg, som med sin veneration for lykkelige slutninger har haft bedre fat i det brede publikum.
Serien slutter med en rørende scene, hvor Martin Scorsese forbereder sig til optagelserne af sin seneste film, ’Killers of the Flower Moon’. Det er fantastisk inspirerende at se den mere end pensionsmodne mand arbejde med samme passion, men langt sundere energi i livets efterår.
Vi skal være lykkelige for, at han bliver ved!
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

















