Anmeldelse: ’The Sandman’ fortsætter det flotte høje niveau

Vores anmelder kaldte første sæson af ’The Sandman’ et uperfekt mesterværk. En beskrivelse, som langt henad vejen også kan bruges om første del af anden sæson af Netflix’ adaptation af Neil Gainman, Sam Keith og Mike Dringenberg ikoniske 90'er-tegneserie af samme navn.

Fokus er stadig på Morpheus' (Tom Sturridge) legemliggørelse af drømme. Efter 100 års indespærring og genopbygningen af sit rige sluttede sæsonen med en ildevarslende trussel fra herskeren af Helvede, Lucifer (Gwendoline Christie).

Heldigvis skal vi ikke vente lang tid i første del af anden sæson, før vi finder ud af, hvad det går ud på: Lucifer abdicerer og overlader bogstavelig talt nøglerne til Helvede til Morpheus.

Det er den ene hovedhistorie, vi følger i denne del. Den anden bringer os tættere ind på Morpheus og hans dysfunktionelle familie.

Lillesøsteren Delirium (Esmé Creed-Miles) har turneret rundt hos sine søskende i forsøget på at få en af dem til at komme med hende på en tur. Hun vil nemlig finde deres forsvundne bror, Destruction (Barry Sloane), som for flere hundrede år siden nedlagde sit arbejde og gik.

I et forsøg på at komme ud af sin depression beslutter den knarvorne Morpheus at tage med hende. Både for at distrahere sig selv og for at forfølge det spinkle håb om, at han kan genfinde sin elskede Nala (Deborah Oyeda), der ikke vil have noget med ham at gøre.

Hver historie fylder cirka tre afsnit og bliver fint vævet sammen i den seks afsnit lange første del af anden sæson af ’The Sandman’, som flot lever op til første sæsons niveau.

En midsommernatsdrøm

Det er allerede på forhånd bekendtgjort, at anden sæson bliver den sidste.

Selvom første sæson af ’The Sandman’ blev en stor seersucces, var budgettet i den pebrede ende af, hvad Netflix normalt bryder sig om. Og på grund af beskyldninger mod Neil Gaiman om seksuelle overgreb, er flere Gaiman-adaptationer røget i limbo, forkortet eller helt skrottet.

Irriterende er det, at Netflix har valgt at dele sæsonen op i to dele og så afslutte med et enkelt bonusafsnit, der handler om Death (Kirby). I det mindste kommer alle afsnit i juli, så vi ikke skal vente flere måneder på afslutningen.

Juli 2025 kommer derfor til at stå i ’The Sandman’s tegn, og hvis de første seks afsnit er en indikator for anden halvdel, bliver det en rigtig god måned.

Dæmoner og forsvundne familiemedlemmer

Højdepunktet er en middag i drømmeriget, hvor samtlige guder og entiteter, som vil gøre krav på Helvede, kommer til Morpheus’ slot.

Der er selvfølgelig dæmoner, der er godt knotne over, at nøglerne ikke bare er gået direkte til dem. Men også de nordiske guder med Odin (Clive Russell), Thor (Laurence O’Fuarain) og Loki (Freddie Fox) som repræsentanter melder deres ankomst.

Alle forsøger at bestikke eller på anden måde overtale Morpheus til, at netop de skal have nøglen. Det er et godt afsnit, hvor vi får masser af de gode dialoger og monologer, som var et af tegneseriens varemærker, og som showrunner Allan Heinberg klogelig har bibeholdt og justeret der, hvor det har været nødvendigt.

Tempoet i serien er godt, selvom det er markant anderledes end i første sæson.

Her fyldte Morpheus' genopbygning af drømmeriget hele sæsonen, og der var derfor mere plads til fordybelse, og svinkeærinder fik større rum. De er også her, men flettes mere ind i handlingen, så de ikke får hele enkeltstående afsnit. En klog beslutning, eftersom tiden er sparsom, og det giver en ny oplevelse af det ellers velkendte materiale.

Diverse ændringer i forhold til forlægget fungerer fint i kontekst til serien. For fans vil disse ændringer naturligvis give et lille ”hov, mangler her”-følelse, men for almindelige Netflix-seere vil der ikke være nogle pudsige huller i den store sammenhæng.

Skuespillet er igen på et højt niveau. Tom Sturridge er perfekt mut og charmerende. Af de nytilkomne er det nok Esmé Creed-Miles, som gør det største indtryk i den her halvdel. Delirium er en vægelsindet og ustabil figur, for hvem det at være stabil er en smertefuld handling. Creed-Miles finder en flot balance mellem karikatur og karakter. En ting, der faktisk gør sig gældende for alle skuespillere i serien.

Første del af anden sæson af ’The Sandman’ er en flot fortsættelse af den fornemme første sæson og vil tilfredsstille både fans af forlægget og Netflix-versionen. Fingrene er krydsede for, at det også bliver sådan i anden halvdel.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: