Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Wolf Hall’ sæson 2 er seriekunst på ypperste niveau

Af
Christina Munk
17. januar 2025
Anmeldelse af 'Wolf Hall' sæson 2
Mark Rylance som Thomas Cromwell og Damian Lewis som Henrik 8. i 'Wolf Hall' sæson 2 / Foto: BBC / DR

Del artikel

Der ligger en gave og venter på dig på DR. ’Wolf Hall: The Mirror and the Light’ er historien om en mægtig mands fald i en af verdenshistoriens måske mest dramatiske perioder.

Wolf Hall: The Mirror and the Light

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 17. januar 2025
Genre: Historie, drama
Instruktion: Peter Kominsky
Manuskript: Peter Straughan, baseret på Hilary Mantels trilogi
Medvirkende: Mark Rylance, Damien Lewis, Jonathan Price, Kate Phillips, Thomas Brodie-Sangster m.fl.
Land: England
Antal afsnit: 6

Det formidable historiske BBC-drama ’Wolf Hall’ er bygget over den engelske forfatter Hilary Mantels populære Booker Prize-vindende trilogi om den virkelige rådgiver til kong Henrik 8., Thomas Cromwells storhed og fald.

Første sæson fik premiere tilbage i 2014 og er baseret på Hilary Mantels to første bøger i trilogien om Cromwell. Vi er i 1536, hvor kong Henrik 8. (Damian Lewis) netop har giftet sig for tredje gang med den unge Jane Seymour.

Hans to tidligere koner har nemlig ikke kunnet give ham en legitim arving – en dreng – så dem har han brutalt skilt sig af med. Reformationen raser, og Henrik har brudt med paven.

Endelig får vi her mere end 10 år senere opfølgeren til historien om, hvordan Thomas Cromwell (Mark Rylance) – en advokat fra trange kår – ved hjælp af sit utrolige intellekt bliver en af Englands mægtigste mænd.

Den nye sæson er baseret på tredje bog i Mantels trilogi, som udkom i 2020, og da vi nu møder ham igen, står han overfor en verden fuld af forhindringer, som han må overkomme. Han bliver forfremmet til Lord Privy Seal – kongens nærmeste rådgiver – så nu kan han ikke komme tættere på magten.

Less is more

Mange vil sikkert huske serien ’The Tudors’ (2007-2010), som også kredser om Henrik 8.’s regeringsperiode, og ’Wolf Hall’ er på mange måder dens modsætning.

’The Tudors’ var uhyre smuk og velspillet, men også så overdramatisk, at det blev ufrivilligt komisk. Dens forsøg på at være sexet og vovet var desuden så forceret, at den ofte blev svulstig. Hvor ‘The Tudors’ synes at være “more is more”, er 'Wolf Hall’ “Less is more”.

En af de måder, hvor man tydeligt ser denne forskel, er i Oscarvindende Mark Rylances (’Bridge of Spies’, ’Bones and All’) mesterlige portræt af Thomas Cromwell. Han vandt en Bafta for første sæson.

Mark Rylance portrætterer Cromwell som et mysterium. Han er ikke til at gennemskue. Han taler langsomt, lavt og med en blid røst. Sjældent har man set en skuespiller spille et så udtryksfuldt, melankolsk og hudløst ærligt blik frem. Han smiler og griner sjældent, men når han gør, går det direkte i hjertet.

Cromwells natur er fuld af kontraster. På den ene side er han nådesløs overfor sine modstandere. Men også stærkt loyal, selv når det går ud over hans egne interesser. Han har lovet Henrik den 8.’s første kone at passe på hendes datter. Og når han har lovet det, er det fuldstændig umuligt for ham at bryde det løfte.

Overfor ham giver Damian Lewis (’Billions’, ’Homeland’) igen en intens præstation som den ondskabsfulde og utilregnelige konge.

Skydeskive for kongens frustrationer

Selvom der er gået et helt årti, siden første sæson kom ud, føles det fuldstændig troværdigt, at vi i handlingen befinder os få dage efter, første sæson sluttede.

Man kan selvfølgelig se, at særligt Mark Rylance og Damian Lewis er blevet ældre, men det virker autentisk med det pres, deres karakterer er underlagt.

Der har været udskiftning blandt nogle af skuespillerne, men de nye passer godt ind i universet. Man evner at få de to sæsoner til at hænge godt sammen bl.a. ved at krydsklippe tilbage til første sæson. Da den nye dronning har problemer med at blive gravid, ser man den tidligere dronnings skæbne, da hun ikke evnede give kongen en arving.

Eller for at sætte Cromwells magtfuldkommenhed i kontekst ser vi en stor gruppe mænd stå udenfor hans hus og vente på at tale med ham. I første sæson måtte han selv vente tålmodigt på at få kongens opmærksomhed.

Selvom kongen har forfremmet ham, bruger han ham som skydeskive for sine frustrationer. Før behandlede han ham som sin fortrolige og ven, nu er han ude i kulden, samtidig med at han alligevel forventer, at han kan løse alt.

Cromwells jernansigt begynder at svigte ham – og hans kostbare rober tynger ham mere og mere. I flere scener mister han kontrollen over sine følelser og taler over sig.

Kender man til Cromwells skæbne, sidder man alligevel tryllebundet til skærmen. I stedet vækkes ens nysgerrighed på, hvordan det kommer til ske.

Han veksler mellem at tage sin magt for givet og være panisk angst for at miste den og sit liv. Han sover bogstaveligt talt med en kniv under hovedpuden. Men det er igennem hele serien ikke til at forudse handlingen. Så raffineret fortalt og spillet.

På ypperste niveau

’Wolf Hall: The Mirror and the Light’ er en fuldendt slutning på historien om Thomas Cromwell og en filmatisering, som gør Hilary Mantels imponerende værk ære. De to sæsoner knyttes elegant sammen, så hele Thomas Cromwells proces sættes i perspektiv og falder på plads.

Samlet set står hele ’Wolf Hall’ tilbage ikke bare som en fuldendt serie, men som et stort stykke seriekunst. Vi er på det ypperste niveau.

Sæt tid af, og nyd dette fuldendte opus, hele serien ligger på DR. Man kan blot håbe, at noget i samme standard bliver skabt igen.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser