Serier | Guides

5 stærke serier med kvinder +50

Af
Signe Bjørg Granberg
15. maj 2024
Carrie og Charlotte i 'And Just Like That...'
Vi kommer til at se meget mere til Charlotte og Carrie, da en ny sæson af 'And Just Like That ...' er bekræftet / Foto: HBO Max

Del artikel

Tredje sæson af den Emmy-vindende komedieserie ‘Hacks’ har netop haft premiere på HBO Max. I den anledning har vi fundet 5 andre serier med kvinder i deres bedste alder, som du kan streame lige nu.

Tredje sæson af den Emmy-vindende komedieserie Hacks har netop haft premiere på HBO Max. Her spiller den uforlignelige Jean Smart hovedrollen som komikeren Deborah Vance, og hun har aldrig været bedre.

Er du vild med Hacks, vil du helt sikkert også elske disse serier.

And just like that

Vi starter med arvtageren til Sex and the City, der har fået titlen And Just Like That

Her genforenes vi med Carrie, Miranda og Charlotte fra den oprindelige serie og følger deres liv på godt og ondt i New York – nu som tre modne kvinder i 50’erne.

Ganske vist har vi måttet sige farvel til karakteren Samantha, men en række nye veninder og sexede bekendtskaber er kommet til undervejs, og især seriens anden sæson var et dejligt bekendtskab.

Der er en tredje sæson af serien på vej, og de to første sæsoner af And Just Like That … kan ses på HBO Max.

The Good Wife

Den fremragende advokatserie The Good Fight er en spin-off-serie af retssalsdramaet The Good Wife.

Serien følger Diane Lockhart, spillet af vidunderlige Christine Baranski, der også var med i den oprindelige serie. Denne gang slutter hun sig til et nyt advokatfirma, og det går ikke stille for sig.

The Good Fight udmærker sig ved at tage aktuelle og sprængfarlige emner op og spidder det amerikanske samfund og politiske landskab på en vildt underholdende måde.

The Good Fight kan ses på HBO Max, Prime Video og SkyShowtime.

Happy Valley

Den tredje serie, vi synes du skal se, er den engelske krimiserie Happy Valley, som Sally Wainwright står bag.

Her har Sarah Lancashire sit livs rolle som politibetjenten Catherine Cawood, der i løbet af serien står over for adskillige bestialske drab og andre vanvittige sager, samtidig med at hun er tynget af sin egen datters død.

Krimielskere vil være vilde med Happy Valley, der kan ses på DRTV.

Grace og Frankie

Komedieserien Grace og Frankie har underskønne Jane Fonda og Lily Tomlin i titelrollerne.

Serien følger de to kvinder, efter at de begge er blevet forladt af deres ægtemænd. Det spidsfindige er dog, at mændene har forladt dem til fordel for hinanden!

Det sætter gang i et stærkt venskab imellem de to meget forskellige kvinder, og serien er både rørende, komisk og utroligt velspillet.

Grace og Frankie kan ses på Netflix.

The Morning Show

Den sidste serie er den stjernespækkede Apple TV+-serie The Morning Show.

Serien følger livet på og omkring det fiktive tv-program, The Morning Show, og tager nogle af tidens mest aktuelle emner op på en både vedkommende og underholdende måde.

I hovedrollerne finder man ingen ringere end Reese Witherspoon og Jennifer Aniston, og det slår decideret gnister på skærmen, når de to stjerner tørner sammen.

The Morning Show kan ses på Apple TV+.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Guides