Anmeldelse: ‘Hacks 3’ leverer et solidt comeback og er bedre end nogensinde før

Efter en hjerteoperation og to strejker i Hollywood er Hacks nu omsider klar med en ny og længe ventet omgang. Første sæson af serien føltes som et friskt pust, men serien malede sig selv op i et hjørne hen imod slutningen af anden.

Vi havde lært den garvede Deborah Vance (Jean Smart) og hendes nye forfatter, den talentfulde, men up-and-coming Ava Daniels (Hannah Einbinder), at kende og fulgt deres stridigheder over vittigheder og personligheder til nære øjeblikke, der bandt dem sammen.

Tilsammen fik de vendt Vance-skibet, så det ikke længere havde destination mod pension og tv-shopreklamer. Og som tak fyrede Deborah den yngre komiker. Af et godt hjerte, så Ava kunne komme ud over rampen og ikke bare stå i Deborahs skygge. Et sjældent uselvisk træk af den ellers hårdkogte entertainer.

Succes er sjovt

Hvor går man som serie hen fra sådan en slutning? Man springer et år frem i tid. For i åbningen af tredje sæson har begge komikere fået det, de drømte om. Næsten. Deborah Vance oplever succes som aldrig før. Hendes shows er udsolgte, og publikum griner, bare hun åbner munden. Hun er kommet på Time’s liste over de 100 mest indflydelsesrige personer og er en efterspurgt gæst til tv-programmer og interviews.

Ava går det også godt for. Hun har fået job på et politisk late night-show (tænk John Oliver) og er flyttet sammen med sin skuespillerkæreste Ruth i Los Angeles. Med andre ord, succes over hele linjen.

Kirsebær på toppen

Ved en komiker-festival støder de tilfældigt ind i hinanden igen. Lidt akavet, når Deborah ikke har svaret på nogen af Avas mange sms’er. Men de bliver forsonet og opdager, hvor meget de har savnet hinanden.

Da Deborah øjner chancen for at få det kirsebær på toppen af sin karriere, som hun altid har drømt om – jobbet som late-night-vært, som hun var lige ved at få, men som blev forpurret af hele miseren med søsteren, der snuppede Deborahs ægtemand og Deborahs flegnen ud i kølvandet på affæren – beder hun Ava arbejde for sig i tre måneder for at kunne pitche sig til værtsjobbet.

I øvrigt et job og en genre, der stadig, i det virkelige liv, er mandsdomineret. Johnny Carson, David Letterman, Jay Leno, Jimmy Fallon, Jimmy Kimmel, Stephen Colbert, John Oliver etc. etc. Og hvor tanken om en ældre, kvindelig komiker i stolen stadig virker som en fantasi. Der var Joan Rivers, vil nogle måske pippe, men se, hvordan det gik.

Ung og ældre komik

At Deborah og Ava igen arbejder sammen, og Ava flytter ind i Deborahs overdådige mansion, kan umiddelbart lyde som en gammel rille i Hacks-pladen, men flere ting er forandret.

Dels behøver serien ikke længere at bruge tid og kræfter på at etablere karaktererne, men kan gå direkte til deres spidsfindigheder. Det kommer der bedre og mindre forklarende situationskomik ud af. Og dels tør serien mere, både i direkte udsagn og i de ting, der bliver sagt mellem linjerne.

Aldersforskellen mellem de to komikere bliver dygtigt brugt til at vise nogle af de ‘problemer’, nogle vil mene, komikken i dag har med wokeness. Kan man stadig tillade sig at gøre grin med alt og alle, og hvis der er grænser, hvor skal de gå?

Væsentlige spørgsmål, der konstant er til debat i dag. I serien personificeret ved Deborah, der er af den gamle skole. Hun synes stadig, det er sjovt at hyre en flok højdeudfordrede skuespillere til at uddele sine julekort som nisser. Og Ava, der er meget bevidst om det politisk korrekte og ikke synes, Deborah kan bruge de selvsamme skuespillere længere.

Små og store biroller

Hvert afsnit byder også på meget morsomme sketches, hvor Deborah og Ava får lov at træde i karakter, og på den måde løfter sæson tre sig til at blive seriens stærkeste hidtil. Eneste minus er, at et par af birollerne i denne omgang er lidt underudviklede.

Her tænkes på Deborahs loyale husholderske, der fortjener mere plads, og hendes marketingmand, der ikke bliver levnet mange scener. Til gengæld er agenten Jimmy (Paul W. Downs, der er medskaber og forfatter på serien) og hans assistent Kayla, (Meg Stalter) nærmest blevet et show i showet, hvilket er ret underholdende. Som da de forsøger at aflevere et pitch til Helen Hunt (godt gensyn!) over en padeltenniskamp.

Uanset bikaraktererne rører det dog ikke ved, at Hacks har gjort det forunderlige – at gøre sin tredje sæson til sin bedste og sørget for, at man fortsat har lyst til at være i selskab med de to komikere.

Stærkt comeback! Lad der ikke gå lige så lang tid, før vi får sæson fire.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: