Hvorfor elsker vi 'The Sopranos'? Derfor ...

Gangsterserien om Tony Soprano er én af de vigtigste serier nogensinde.

Som Schrödingers kat er Tony både død og i live.

Sidste afsnit af The Sopranos er verdens bedste serieafslutning, og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om David Chase har sagt, hvad der sker, efter den klipper til sort, men bare fordi han har skabt serien, skal han ikke tro, at han ved noget.

Og afslutningen er bare én af de mange mange MANGE grunde til, at vi elsker Sopranos!

Tony

Han elsker sine børn og sin kone. Han vil gå igennem ild og vand for sine kolleger, og han er hårdtarbejdende, og han er villig til at ofre alt for at redde familien, foretagendet og vennerne.

LÆS OGSÅ: 5 serieklassikere, der bør være pensum for enhver serienørd

At de ting, han er villig til at gøre, inkluderer mord, ildspåsættelse, afpresning, vold og mange andre større forbrydelser, og at han er en utro, selvretfærdig, racistisk tyran, der er verdensmester i selvbedrag, gør bare det hele meget mere interessant.

For Tony er centrum i historien, og når du sidder derhjemme i sofaen, med popcorn og cola, og hygger dig, mens han kvæler og myrder sig vej gennem venner og familie, så er der to ting der rammer lige midt mellem øjnene:

1. Det er grotesk, og han er et monster!


2. Han blev nødt til at gøre det!

Også når det ikke er nødvendigt at gøre det.

James Gandolfini

Og Gandolfini udvandrede ved den første prøve, men opsøgte Chase på hans hjemadresse og aflagde prøve, og der blev valget truffet.

LÆS OGSÅ: Min yndlingsserie: 'Breaking Bad'

Det valg har haft en stor indflydelse på serien. Gandolfini har virkelig skabt en karakter med dybde og en række karaktertræk, der gør ham lige så ækel, som han er spændende. Hans måde at puste luften ud gennem næseborene med en hvislende lyd er tydeligt tegn på, at tålmodigheden bliver afprøvet. Hans fuldstændigt malplacerede kærlighed til dyr. Hans måde at gå fra rolig til rasende på et splitsekund.

Alt sammen er fremragende, men bedst af det hele er, at han troværdig.

Mafiaens magt

Da Tonys fætter, Tony Blundetto, kommer ud fra fængsel, har han planer om at starte som massør, og selvom han kæmper bravt, er det uundgåeligt, at han ikke kan holde sig ude af den verden, som mafiaen dikterer.

LÆS OGSÅ: Fra Tony Soprano til Sherlock Holmes: Hvorfor elsker vi antihelte?

Det gælder ikke kun de reelle gangstere. Det er alle omkring dem. Artie Buccos restaurant bliver brændt ned for at undgå, at den går nedenom om hjem, efter en af gangsterne vil bruge stedet til at dræbe en stikker. Præster, lærere, andre forældre osv. osv. osv.

Mafiaens magt er som et sort hul, der trækker alle med sig ned.

Eftermælet

Den var med til at gøre det mere legitimt for en filmskuespiller at tage en rolle i en serie. Noget der ellers tidligere var forbeholdt dem, hvis karriere var på vej nedad.

LÆS OGSÅ: Min yndlingsserie: 'The West Wing'

Nok mest indflydelserigt var det, at The Sopranos gjorde op med en masse regler for, hvad man kunne og ikke kunne, både med historier og scener, og med persongalleriet. I Godfather var Michael Corleone et røvhul og en gangster på det store lærred, længe før David Chase tænkte på Tony, men han er aldrig tænkt som at være sympatisk.

Uden Tony ville der ikke være nogen Dexter eller Jack Bauer eller Walther White.

Så der er mange årsager til, at vi ELSKER The Sopranos, men ingen af dem er helt på niveau med den afslutning.

Intet over – intet ved siden af.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i april 2021

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'The Nevers' skal tage en vanvittig drejning, hvis den pludselige skal blive dårlig