STOP NU: 5 serier, der burde være stoppet efter sæson 1
Nogle gange er det bare bedst at stoppe, mens legen er god. Også med serier.
am I right
Alligevel formår serieproducenter og streamingtjenester at sende sæson efter sæson ud, så man ender med et maraton af en serie, selvom første sæson måske faktisk havde været mere end rigeligt.
Læs med her, og se mine top 5 over serier, der burde have stoppet efter første sæson.
13 Reasons Why
Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 4
Første sæson var tæt på at være for meget, unødvendig og i sin helhed langt over grænsen. Det var udpenslende vold, seksuelle overgreb og selvskade, selvom pointen med hele sæsonen kunne være kommet fint frem uden alt det – og så kom der tre sæsoner mere.
Det udviklede sig langsomt fra at være noget, der havde en eller anden form for mening til at blive mordmysterier, der intet havde at gøre med den første sæson, og som ærligt talt bare blev værre og værre.
Den begyndte lige så stille at læne sig op ad Riverdale-niveauer af mordmysterier, og så blev den lige pludselig også bare chokfaktor efter chokfaktor og egentligt fuldt ud unødvendig!
Én sæson havde været mere end rigeligt!
The Big Bang Theory
Streamingtjeneste: Discovery+
Sæsoner: 12
Serien var sådan set ikke skidt … I den første sæson. Det var en ok serie om ok likeable mennesker (og en meget overdrevent dum kvinde), og den prøvede da noget – meeeen jo længere, den fortsatte, jo dummere blev den.
LÆS OGSÅ: 'True Detective' sæson-battle: Hvilken sæson er den bedste?
Det var, som om at forfatterne af serien tænkte, at seerne var dumme, så alting blev penslet ud med kæmpe strøg, mens Sheldon blev reduceret til stupide fraser (Bazinga, anyone?) og ikke den kloge, sjove og sarkastiske karakter, han lagde ud med at være.
Alt i alt kunne de sagtens have stoppet efter den første sæson – eller i det mindste efter den femte …
Stranger Things
Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 3 (fjerde sæson på vej)
Årh, altså, hvis de havde stoppet efter den første sæson, havde det været en af de bedste serier i verden – de kunne have stoppet lige der, og stoppet på toppen.
I stedet fortsætter vi i flere sæsoner, end godt er – sæson 2 er undskyldt, da den er en sammenhængende efterfølger til den første sæson, men var der rent faktisk behov for sæson tre eller fire?
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Amanda Collin er det mest overbevisende element i Ridley Scotts 'Raised by Wolves'
Det overnaturlige bliver udvandet, mens det lige pludselig tager en kende kommunistisk drejning, da det lige pludselig er russiske operationer, der åbner op for monstre og modsatte verdner og paralleluniverser. Det kunne være så godt, men så er det faktisk bare … Meh.
Prison Break
Streamingtjeneste: Viaplay
Sæsoner: 4
Titlen siger lidt det hele: det handler om at bryde ud af fængslet. Eller rettere; det handlede om en bror, der skulle bryde den anden bror ud af fængslet – og det lykkedes i finale-afsnittet af første sæson. Job well done!
LÆS OGSÅ: Anmeldelse Star Trek: Discovery sæson 3: En flot designet rodebutik
Så skulle der virkelig tre yderlige sæsoner med overtatoveret drama, hvor Michael (Wentworth Miller) blev sendt til Panama, flygtede, noget med den store kærlighed og lidt mere om en hjernetumor? Ikke rigtigt.
Forbrydelsen
Streamingtjeneste: DR TV
Sæsoner: 3
Den første sæson var suberb og fuldstændig eminent i sin opbygning. Man sad virkelig på kanten af sædet i de 20 afsnit, som første sæson bestod af, hvor man så Sofie Gråbøl løse sagen om Nanna … Og det lykkedes.
I den første sæson.
Var det nødvendigt med to efterfølgere, der ikke var nær så gribende, spændende eller nytænkende, som første sæson var? Ikke rigtigt. Alt, der gjorde den første sæson fed, manglede i de næstkommende sæsoner … Og lad mig slet ikke gå i gang med den amerikanske adaption, for det var da en helt anden boldgade af irriterende og trukket i langdrag!
LÆS OGSÅ: Podcast: Familiedrama, organiseret kriminalitet og voldsorgier bliver forenet i 'Gangs Of London'
LÆS OGSÅ: Gode serier lige nu: 5 serier, der redder din januar
LÆS OGSÅ: Borgen sæson 4: Her er de medvirkende