Anmeldelse Star Trek: Discovery sæson 3: En flot designet rodebutik
Tredje sæson af Star Trek: Discovery på Netflix kan slet ikke finde fokus.
Star Trek: Discovery
Med fokus på nogle karismatiske karakterer om bord på et par håndfulde rumskibe rammes et overskueligt univers.
Forfriskende Discovery
Discovery
Serien blev sendt godt afsted med et meget moderniseret og politisk korrekt cast, en ambitiøs handling og rigtig flotte effekter. Claus Holm anmeldte første sæson her på Vi Elsker Serier og var overvejende positiv, så længe der var fokus på opdateringen af serien og ikke på traditionen.
LÆS OGSÅ: Gode serier lige nu: 5 serier, der redder din januar
Og sådan er det stadig. Hvis man er hardcore fan og vild med Star Treks nøje udtænkte og disciplinerede tidslinje, bliver man skuffet over de friheder der tages i Discovery. Og her i tredje sæson går det, kort fortalt, helt amok.
Fremtidens fremtid
Star Trek
Hjemmet og omdrejningspunktet for folkene og eventyrene er USS Discovery. Uden andre spoilers fra de to første sæsoner kan jeg sige, at skibet og besætningen er skudt 900 år endnu længere ud i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Borgen sæson 4: Her er de medvirkende
Vi ser altså en verden som er sci-fi for denne sci-fi-besætning. Det er fint tænkt. Fremtiden om 1200 år – sikke muligheder.
Lækker vision
De nye karakterer har et åbent klart blik, og fremtidens fremtid virker troværdig. Men de har selvfølgelig et overordnet problem ’The burn’, som vi hurtigt kan mærke, at besætningen fra 900 år tidligere skal løse.
LÆS OGSÅ: Ny sæson af 'Sex and the City' på vej
Et andet fast holdepunkt i alle versioner af Star Trek er Føderationen. Jorden er i Star Trek ambassadør for denne fredelig alliance af planeter. Hele det overordnede koncept i fiktionen er at udbrede denne fred og forståelse mellem planeter og racer. Dette kodeks eller denne hovedmission er moderen til besætningernes engagement i eventyrerne. Her langt ude i fremtiden er Føderationen måske forsvundet, Jorden har isoleret sig. For at USS Discovery kan løse problemet med ’The burn’ skal mysteriet med Føderationen også løses. Der er altså meget på spil her langt ude i fremtiden.
Forfatteren både blæser og har mel i munden
Star Trek: Discovery
Traditionen i Star Trek siger episodisk, men nyere sci-fi-serier fokuserer på en sammenhængende sæson. Manuskriptholdet prøver at gøre begge dele, og det er noget rod. Her bliver de små episodiske plots vildt forhastede og sæson-archen udvandet.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Criminal Minds sæson 1
Ydermere bruges der også rigtig meget plads til at forklare følelser, dvæle ved tab og hylde de døde i ubærlig lange scener. Monologer omhandlende svære valg og personlige dilemmaer kunne være skåret ud og givet plads til egentlig handling, hvor seeren selv finder pointerne. Dette manushold laver ’tell don’t show’, hvor det modsatte altid virker bedre.
Vupti, vupti
En kat får en del plads. Men en meget usandsynlig og overraskende familiegenforening negligeres lidt poppet. Dette manuskript er slet ikke i balance, og det klæder ikke en Star Trek-produktion.
LÆS OGSÅ: Fem serier, du ikke kommer udenom i 2021
Lækkert design. Godt udtænkte karakterer. Et cast, hvor køn, farve og seksualitet er helt bredt repræsenteret endda med en ’dem’ karakter. Og et elskeligt univers. Disse ting er lykkedes her i tredje sæson af Star Trek: Discovery. Men mangel på logik, dårlig narrativ sammenhæng, kommercielle interesser og manglende ærekærhed overfor arch-historien trækker det hele ned. Det er altså noget rod.
Flot tradition er truet
Star TrekStar TrekDiscovery.
Her i tredje, 900 år endnu længere ude i fremtiden, kan de ikke længere rode i traditionen. Men de kan fjerne sig fra formen og den moralske linje, der ellers løber gennem Star Trek. Jeg synes slet ikke, at holdet bag har lavet en god tredje sæson. Der er lyspunkter, som nævnt højere oppe, men det er også det mindste, man kan forlange af en dyr produktion med professionelle folk bag. Skulle jeg have anmeldt alle tre sæsoner, ville jeg nok lande på 3-4 hjerter. Tredje runde af Star Trek: Discovery kan kun få 2 hjerter.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af A Discovery of Witches
Der er bestilt en fjerde sæson. Og der kommer ydermere to spin-off-serier. Den ene om Kaptajn Pike kunne godt blive god, den anden om Sektion 31 tvivler jeg kraftigt på. Netflix har dermed prøvet at genstarte Star Trek som serie og udvider nu franchisen helt vildt de kommende år. Jeg skal se det hele, men er efterhånden ret parat til at blive skuffet.
Fakta om Star Trek Discovery sæson 3
Manuskript mm: Bryan Fuller, Alex Kurtzman
Medvirkende: Sonequa Martin-Green, Doug Jones, Anthony Rapp, Anson Mount mfl.
Antal afsnit: 13
Land: USA
Produceret: 2020
Dansk premiere: 15. oktober 2020
Streamingtjeneste: Netflix
LÆS OGSÅ: Hvad skal du se?: Nye serier i januar
LÆS OGSÅ: De 12 vigtigste og bedste sci-fi-serier fra 2020
LÆS OGSÅ: Podcast: Fik du set dem? De bedste serier fra 2020