Serier | Nyheder

Colin Farrell er uigenkendelig i første teaser for Batman-serien 'The Penguin'

Af
Signe Bjørg Granberg
25. marts 2024
'The Penguin'
Colin Farrell spiller hovedrollen i den nye 'Batman'-serie 'The Penguin', der kommer til efteråret / Foto: HBO Max

Del artikel

Matt Reves' seriefortsættelse til filmen 'The Batman' fra 2022 tegner til at blive en mørk og dramatisk fortælling om skurken Oz Cobb, bedre kendt som The Penguin. Se den første teaser her.

Der har været ikke så få Batman-film at kaste sig over i løbet af de seneste årtier. Mest populær er nok Christopher Nolans trilogi med Christian Bale i hovedrollen.

I 2022 var det så Robert Pattinsons tur til at iføre sig det sorte flagermuskostume i Matt Reves' The Batman. Og det er netop denne film, den nye serie, The Penguin, udspringer af.

I The Penguin indtager Colin Farrell igen rollen som den skurkagtige karakter fra The Batman, Oz Kobb, og udover Farrell medvirker også Cristin Milioti, Rhenzy Feliz, Michael Kelly, Shohreh Aghdashloo, Deirdre O’Connell, Clancy Brown og Michael Zegen.

Serien er executive produceret af Matt Reeves, Dylan Clark, Colin Farrell og Lauren LeFranc, som også har skrevet manuskriptet og fungerer som showrunner. Det er Craig Zobel (Mare of Easttown), der instruerer de første tre episoder.

The Penguin har endnu ikke fået en officiel premieredato, men kommer til efteråret på HBO Max.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder