Serier | Nyheder

De fem andre venner reagerer nu på Matthew Perrys død

Af
Signe Bjørg Granberg
31. oktober 2023
I 'Friends: The Reunion' var alle vennerne samlet igen til stor glæde for fans af serien
I 'Friends: The Reunion' var alle vennerne samlet igen til stor glæde for fans af serien / Foto: HBO Max

Del artikel

Efter 'Venner'-stjernen Matthew Perrys tragiske dødsfald lørdag aften, er de fem medskuespillere fra den populære serie nu kommet med en udtalelse til det amerikanske medie People.

Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer hylder og mindes deres afdøde ven og medstjerne i Venner, Matthew Perry, i en fælles udtalelse til People, der kom ud i nat dansk tid:

- Vi er alle fuldstændig knuste over tabet af Matthew. Vi var mere end bare medvirkende i samme serie. Vi er en familie. Der er så meget at sige, men lige nu vil vi bruge et øjeblik på at sørge og bearbejde dette ufattelige tab. Når vi er i stand til det, vil vi med tiden sige mere. For nu er vores tanker og vores kærlighed hos Mattys familie, hans venner og alle, der elskede ham rundt om i verden.

De fem skuespillere medvirkede sammen med Matthew Perry i alle 10 sæsoner af den ikoniske komedieserie, Venner, der løb over skærmen fra 1994-2004. Serien har vundet adskillige priser og alverdens ros og hæder gennem tiden, og mange anser den som verdens bedste komedieserie.

Venner kan i øjeblikket ses på HBO Max.

Del artikel

Læs mere omVennerHBO Max

Andre Serier | Nyheder