Serier | Nyheder

Den nye familieserie 'Mysteriet på Bornholm' får snart premiere på DR

Af
Signe Bjørg Granberg
8. februar 2024
'Mysteriet på Bornholm'
Familieserien ’Det Forsvundne Ravkammer’ vender tilbage med opfølgeren ’Mysteriet på Bornholm’ på DR1 og DRTV / Foto: Uffe Rønne Wagner / DR

Del artikel

Vennerne fra DR-serien 'Det forsvundne ravkammer' er tilbage i opfølgeren 'Mysteriet på Bornholm', hvor en ny sag leder dem i retning af den bornholmske mytologi.

Mange husker sikkert den spændende familieserie Det forsvundne ravkammer, der blev sendt på DR tilbage i 2022.

Nu er hovedpersonerne fra serien tilbage i opfølgeren, Mysteriet på Bornholm, der som titlen indikerer udspiller sig på den populære, danske solskinsø, hvor de tre venner, Charly, Niels og Tania, er taget på ferie med Charlys mor.

Det er dog ikke lutter sol og sommer på Bornholm! Vennerne bliver nemlig ad omveje rodet ind i en sag om et kostbart maleri, der tilsyneladende er blevet delagt ved et uheld på Oluf Høst Museet i Gudhjem.

Børnene efterforsker sagen, og det leder dem i retning af et nøje planlagt og stort kup. Sandheden er langt større end som så, og en opklaring kan måske hænge nøje sammen med den bornholmske mytologi omkring ’de underjordiske’.

I hovedrollerne ses Marinus Refnov som Charlie, Bertil Karlshøj Smith som Niels, Cecilia Marcello Loffredo som Tania og Lova Müller Rudolph som den nye pige, Silje.

De første to afsnit af Mysteriet på Bornholm får premiere 23. februar på DRTV, og herefter kommer der et afsnit hver fredag.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Mest læste