Der kommer en fjerde sæson af 'Ted Lasso'
"Ted Lasso underholdt lige til slutfløjtet", skrev vores anmelder, da tredje og – troede vi – sidste sæson af den prisvindende komedieserie ramte Apple TV+ i foråret 2023.
Men nu tyder det på, at serien er gået i forlænget spilletid og vender tilbage med en fjerde sæson. Det skriver det amerikanske branchemedie, Deadline.
Angiveligt har Warner Bros. Television, der står bag serien for Apple TV+, allerede skrevet kontrakt med de tre engelske skuespillere, Hannah Waddingham, der spiller fodboldkubejeren Rebecca Walton, Brett Goldstein, der spiller Roy Kent og Jeremy Swift, der spiller Leslie Higgins.
Når det kommer til de amerikanske skuespillere, her under hovedrolleindehaverne Jason Sudeikis og Brendan Hunt, er forhandlingerne stadig i gang. Her skal der forhandles med det amerikanske skuespillerforbund, SAG-AFTRA, men mon ikke, det også falder på plads inden længe.
Mange gode serier i vente på Apple TV+ i 2024
Herefter går skriveprocessen i gang, og så forventes serien at gå i optagelse i starten af 2025. Vi krydser fingre for, at det hele går op i en højere enhed, så vi kan få endnu flere gode stunder med Ted Lasso.
De tre første sæsoner af Ted Lasso kan ses på Apple TV+.
Redaktionen anbefaler: De 15 bedste serier på Apple TV+
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: