Det trækker op til den endegyldige kamp i den nye 'Succession'-trailer
Den store magtkamp når sit endeligt fandt vi ud af, da det for nyligt blev annonceret, at fjerde sæson af den populære og prisvindende serie Succession, også ville blive den sidste.
Det bliver en stor familiesammenkomst mellem Logan Roy (Brian Cox) og hans fire voksne børn Kendall (Jeremy Strong), Siobhan (Sarah Snook), Roman (Kieran Culkin) og Connor (Alan Ruck) i denne fjerde sæson.
Salget af medievirksomheden Waystar Royco til tech-iværksætteren Lukas Matsson (alexander Skarsgård) nærmer sig. Hvordan tingene vil se ud på den anden side af salget er der ingen, der kan vide sig sikker på. Det fører naturligvis til intriger og magtkampe, da alle gerne vil komme til deres ret.
Se traileren
Serier kan godt have en tendens til at trække i langdrag, og dermed spolere seriens eftermægle. Folkene bag Succession har besluttet at dette er det rigtige tidspunkt at trække stikket, så vi kan kun håbe på en god afslutning.
Fjerde og sidste sæson af Succession har premiere på HBO Max d. 27. marts.