
Downton Abbey-skaberen er i gang med ny serie

Siden 'Downton Abbey' så dagens lys for 14 år siden, har fans ikke kunnet få nok af familien Crawley og den fornemme families ansatte.
Nu kan man glæde sig til den tredje film i rækken, der får premiere i det nye år.

Og så kan vi glæde os over, at skaberen bag 'Downton Abbey', Julian Fellowes, er i gang med en helt ny serie. Det skriver Hello!
Serien er baseret på Donna Leons populære 'Detektiv Brunetti'-bogserie, og beskrivelsen lyder:
"I Venedig, langt fra turistmængderne, står politikommissær Brunetti over for en daglig kamp for at beskytte sin by og sin familie mod de barske realiteter med mord, korruption og selvfølgelig indblanding fra sine aristokratiske svigerforældre."
Og man kan ikke sige, at Julian Fellowes keder sig. Tredje sæson af hitserien 'The Gilded Age' er nemlig også på vej.

Anmeldelse: ’The Gilded Age’ sæson 2 er et overflødighedshorn med flødeskum på toppen
Hvornår detektivserien får premiere, vides endnu ikke.
Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: