Serier | Nyheder

En Venner-genforening?

AfRikke Havner Alrø
27. november 2019
(Foto: Venner/Netlix)

Del artikel

Siden det sidste afsnit af den populære komedieserie Venner blev sendt for 15 år siden, har dens fans håbet på én eller anden form for genforening. Der har af flere omgange været snak om en mulig film, men disse rygter er altid blevet lukket ned.

Jennifer Aniston har flere gange udtalt, at hun gerne ville lave flere afsnit eller en film, men at nogle af de andre skuespillere ikke ville mere. De var kommet videre og havde gang i andre projekter.

Men nu sker der noget …

Rygter om en Venner-genforening startede på Instagram
Det nye er, at Jennifer Aniston har fået en Instagram-konto. Det er jo i sig selv ikke så interessant. Men det første hun delte var et nyt billede af hele Venner-holdet. ”And now we’re Instagram FRIENDS too”, skrev hun.

Se Jennifer Anistons opslag her.

Det opslag satte selvfølgelig gang i spekulationerne, og flere kilder bekræfter nu, at der kommer et fælles projekt i forbindelse med, at Venner forsvinder fra Netflix, og i stedet vil kunne streames på den nye Warner-tjeneste, HBO Max.

Det vil ikke blive en reboot med nye afsnit, og det virker ikke sandsynligt, at vi vil komme til at se skuespillerne i deres elskede roller igen. Men hvem ved?

Indtil videre ved vi kun med sikkerhed, at man planlægger et program, hvor hele holdet vil deltage, og som vil blive vist på HBO Max. Det er dog stadig for tidligt at gætte på, hvad det vil indeholde. Det skriver The Hollywood Reporter.

Hos Vi Elsker Serier krydser vi fingre for, at vi får bare en lille smule af den gamle magi – bare lidt stjernestøv til os fans. Vi lover at holde jer opdaterede!

LÆS OGSÅ: Husker du serien Venner?

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Watchmen afsnit 6

Del artikel

Læs mere omVennerHBO Max

Andre Serier | Nyheder