Serier | Nyheder

Første trailer og premieredato klar på TV 2's nye krimidramaserie 'Graverne'

Af
Signe Bjørg Granberg
7. juni 2024
Graverne
Mille Dinesen spiller hovedrollen i den nye TV 2-serie 'Graverne' / Foto: Tine Harden / TV2

Del artikel

Hvor meget vil du ofre for sandheden? Og skal sandheden frem for enhver pris? Ny dansk krimiserie med Mille Dinesen i hovedrollen sætter fokus på graverjournalistik.

TV 2's kommende krimidramaserie, Graverne, går tæt på demokratiets vagthunde, medierne, og den lille graverredaktion bag tv-programmet Brændpunkt. Redaktionen bliver ledet af journalisten Liv, spillet af Mille Dinesen.

Sammen med sin mand, Adam (Afshin Firouzi), ejer hun medieselskabet Agenda Productions, der også producerer det daglige og noget lettere nyhedsprogram, Morgenland.

Da Brændpunkt får et anonymt tip om det nyetablerede, topmoderne fængsel Gaudehøj, leder deres arbejde dem på sporet af en hemmeligholdt afdeling og indsatte, der sidder under umenneskelige forhold.

Foruden Dinesen og Firouzi medvirker blandt andre Søren Malling, Lila Nobel, Clint Ruben, Johanne Milland Pedersen, Katrine Greis-Rosenthal, Tina Gylling Mortensen, Filippa Suenseon og Kenny Duerlund.

Serien er skrevet af Jenny Lund Madsen og bliver instrueret af Jesper W. Nielsen.

Graverne får premiere på TV 2 29. juli, men kan allerede ses på TV 2 Play 28. juli.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder