Anmeldelse: ’Den sorte svane’ er et monumentalt journalistisk mesterværk

Hold nu op, hvor er Den sorte svane vild!

TV 2-serien i fem dele er uden sammenligning en af de vigtigste og mest overrumplende dokumentarer i nyere dansk tv-historie.

Og et fremragende eksempel på, hvad graverjournalistik kan, når det får arbejdsrum og muligheder får at udføre sit arbejde.

Et fantastisk statement med tanke på, hvor træge kår dybdegående journalistik har det i disse år, hvor alt skal gå hurtigt og udelukkende handler om kliks og views.

At Den sorte svane så ender med at være den mest omtalte dokumentar de næste mange uger, måske måneder, er selvfølgelig en kærkommen bonus til folkene bag og et signal til mediehusene om, at det giver mening at lade dygtige folk udføre deres arbejde, så godt som de kan, uden diverse restriktive bånd.

Omdrejningspunktet i dokumentarserien er erhvervsjuristen Amira Smajic. I flere år har hun ageret rådgiver – og mere, selv om hun ikke er meget for at komme ind på den del – for godt og vel hele den kriminelle underverden, når det kommer til hvidvask af penge og anden økonomisk kriminalitet og fiksfakserier.

Efter at være blevet kontaktet af NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) står det dog klart for hende, at hendes virke har været under overvågning i flere år. Hun får dermed valget mellem enten af hjælpe dem eller tage sin straf.

Herefter bliver det rigtig interessant.

Hun fortæller nemlig ikke, hvad hun svarer dem, men tager i stedet kontakt til dokumentarist, journalist og chefredaktør for Frihedsbrevet, Mads Brügger, som yderligere involverer TV 2.

Det besluttes, at Amira skal vende tilbage til den verden, hvor hendes øgenavn var Isdronningen. De installerer hende i et kontor på Frederiksberg, hvor der er fyldt med skjulte kameraer og mikrofoner, samt udstyrer hende med skjult optageudstyr, hvis hun er ude og møde folk rundt omkring i København eller andre dele af landet.

Resultaterne er intet mindre end opsigtsvækkende og samtidig det meste spændende stykke tv, produceret og sendt i Danmark i flere årtier, fiktion inkluderet.

Et spindelvæv af kriminalitet

Setuppet er mere eller mindre det samme hele vejen igennem Den sorte svane: Overvågningsoptagelser fra Amiras kontor, hvor det hurtigt efter åbningen begynder at vrimle med især Bandidosrockere, suppleres med brudstykker fra et interview af Amira foretaget af Mads Brügger.

Associationerne til et politiforhør er ikke til at tage fejl, når de to sidder overfor hinanden i skarp belysning i et ellers mørkt rum. I forgrunden ser man til tider ryggen af TV 2-journalister, som følger intenst med i samtalen.

Det er Operation X på steroider og amfetamin.

Åbenheden, hvormed de kriminelle fortæller om deres handlinger til Amira, viser to ting. For det første, at økonomisk kriminalitet, især hvidvask, er en essentiel del af moderne organiseret kriminalitet, hvor midlerne til at finde og bekæmpe det, er håbløst bagefter. For det andet, at Amira er en af de skarpeste kriminelle hjerner, Danmark har at byde på.

Hendes funktion i denne omgang, bliver mere henad det at være en fixer. Alfa og omega for hendes virke dengang og i Den sorte svane er netværk. Ved at sætte de rette mennesker sammen opstår muligheden for hurtig og lukrativ indtjening.

Yndlingstingen er såkaldte fakturafabrikker.

Simpelt forklaret handler det om, at et firma udskriver en faktura for diverse former for arbejde. Enten fiktivt eller til stor overpris, som så bliver betalt. Modtageren af pengene sender dem retur til betaler under bordet, som nu har penge til at bruge, som de vil, plus en virksomhed der på papiret laver legitimt arbejde.

Det er derfor, at en person som den smarte Martin Malm kan leve af at sende penge rundt i komplekse firmakonstruktioner. Myndighederne kan ikke holde styr på, hvor de er, og det er guld værd for organiserede kriminelle.

Det er som taget direkte ud af en gangsterfilm, bare vildere, når møderne på Amiras kontor mellem pæne jurister og økonomisk professionelle og kriminelle finder sted. Og så med isdronningen i midten som skiftevis kampleder og mestermanipulator, alt afhængig af situationen.

Ikke til at gennemskue

For bedst som du tror, at du har fundet ud af, hvordan tingene hænger sammen i Den sorte svane, kommer der et twist. Og et nyt twist, og endnu et, og ja, lige et til, fordi intet overhovedet er, som man tror.

Det er i høj grad en serie, hvor der foregår mindst lige så meget i det skjulte, som det vi rent faktisk ser. Men fordi vi er så opslugt af det, vi ser på skærmen, registreres det måske ikke lige med det samme.

Og når tingene så udvikler sig, sidder man tilbage med åben mund og polypper og med kæben hængende nede på gulvet af bar overraskelse.

For ja, der er hele tiden en følelse af, at noget er galt. Amira veksler mellem at være tilbageholdende i interviewdelene med Brügger og helt ekstatisk over at få belastende beviser med hjem fra Malms kontor.

Hun siger fra begyndelsen, at hendes motivation for at gøre det her er, at hun vil sikre sig, at hun aldrig kan vende tilbage til det liv. I en af Den sorte svanes mest underfundige og utilsigtet skarpe scener, opsummerer hun sin tilværelse overfor en rocker.

Efter en intens samtale med en tredje part sidder de to afslappet på kontoret. Han kigger tilfældigt op på væggen, hvor en reproduktion af Frida Kahlos maleri De to Fridaer hænger.

”Det er eddermame et sygt billede,” siger den hårde rocker, mens Amira begynder at forklare, hvordan det faktisk symboliserer hendes liv. Der er et før og efter, hun er blevet mor. Engang var den kølige isdronning, der kynisk og kalkuleret kunne navigere i det kriminelle liv uden bekymringer – men de bekymringer har hun nu.

Og man tror vitterligt på, at hun mener det. Spørgsmålet er bare, om det er så hårdt sat op, som hun selv påstår, det er.

Selv efter at have set de fem afsnit, står det klart, at vi stadig ikke har det fulde billede af, hvad der er sket i den tid, hvor optagelserne til Den sorte svane har fundet sted.

Det er Better Call Saul bare i et mere skræmmende og vildere omfang, og vi får et unikt indblik i en af de mest underbelyste mekanismer i moderne dansk kriminalitet.

Det er mesterligt arbejde af Mads Brügger og resten af TV 2-holdet og en milepæl i graverjournalistik og undercoverarbejde.

Eftervirkningerne af dokumentarserien kommer til at køre i lang tid, muligvis år. Så monumental er Den sorte svane.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: