Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags nye DR-serie 'Bag enhver mand' får premieredato
Bag enhver mand handler om den erfarne køkkenchef Michael (Jesper Zuschlag), der bliver tvunget til forsvare sin position, da den nye souschef Naja (Julie Rudbæk) vil modernisere hans restaurant, Værk.
Men Naja vil ikke bare ændre på, hvordan tingene bliver gjort på restauranten - hun forsøger også at vippe Michael af pinden.
Hvem er villig til at gå længst for at få magten i restauranten, og er det i sidste ende kvinder eller mænd, der har flest esser i ærmet på arbejdspladsen i 2023?
Bag enhver mand undersøger på humoristisk vis de forandringer, som debatten om køn og magt har skabt de seneste år. For hvad betyder den udvikling for, hvordan vi fungerer på arbejdspladsen, og hvad med dem, der slet ikke er interesserede i, at tingene forandrer sig, men hellere ønsker, at alt forbliver ved det gode gamle?
Foruden Rudbæk og Zuschlag medvirker bl.a. Ann Elenora Jørgensen, Ari Alexander, Sara Fanta Traore, Anders Brink Madsen, Eva Jin & Morten Brovn. I mindre roller ses blandt andre Lars Bom, Ditte Hansen og Frederik Cilius.
Bag enhver mand produceres af Drive Studios ved Nanna Nyboe Lindblad-Tabor for DR.
Serien får premiere 29. december på DRTV og herefter på DR1 den 1. januar klokken 21.00. Alle 8 afsnit kommer ud på premieredatoen.
8 danske serier, vi glæder os til i anden halvdel af 2023
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: