Nu lander den nye serie om Ronja Røverdatter snart på Netflix
Du husker måske svenske Tage Danielssons filmatisering af Astrid Lindgrens verdensberømte fortælling om røverkongens datter Ronja Røverdatter fra 1984.
Snart kan du se en spritny serie på Netflix om selvsamme historie, når første del af Ronja Røverdatter får premiere 28. marts.
I historien følger vi den unge rebelske Ronja, der bliver født ind i en røverbande på en skandinavisk middelalderborg. Efterhånden som Ronja bliver ældre, får hun øjnene op for den omkringliggende magiske, men farlige skov, der er fyldt med mystiske væsener.
Da hun møder den unge dreng Birk Borkason fra en rivaliserende røverbande, bliver de to venner på trods, og snart forsøger de at standse fjendskabet mellem de voksne.
Manuskriptet er skrevet af Hans Rosenfeldt (Broen og Marcella), og blandt de medvirkende er Kerstin Linden som Ronja Røverdatter, Jack Bergenholtz Henriksson som Birk Borkason og Christopher Wagelin som røverkongen Mattis. Desuden medvirker bl.a. Sverrir Gudnason, Pernilla August og Johan Ulveson.
Oprindelig var fortællingen om Ronja Røverdatter en del af Viaplays store seriesatsning, men den blev for nylig solgt videre til Netflix, mens en del andre Viaplay-serier (bl.a. Den som dræber og Bullshit) blev opkøbt af Prime Video.
De danske serier ’Bullshit’ og ’Den som dræber’ får nyt streaminghjem
Ronja Røverdatter udkommer i seks dele. Del 1 får premiere på Netflix 28. marts, og del 2 får premiere senere i 2024.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: