Annonce
Serier | Nyheder

Ny dokumentar dykker ned i Marius Borg Høiby-sagen

Af: Carina Nørgaard Schou
3. februar 2026
Marius Borg Høiby
Marius Borg Høiby / Foto: Lise Aserud / AFP / Ritzau Scanpix
Annonce

Del artikel

I dokumentaren ’Marius Uncovered’ fra Aller Studios præsenteres blandt andet en række voldsomme lydoptagelser, som har chokeret den norske befolkning.

Den 4. august 2024 blev den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby anholdt, efter hans daværende kæreste anmeldte ham for vold. Episoden fandt sted om natten i en lejlighed i Oslo, hvor politiet fandt lejligheden raseret og en stor kniv stukket ind i væggen.

Annonce

En ny dokumentarserie fra Aller Studios ser nu nærmere på sagen mod Marius Borg Høiby. I ’Marius Uncovered’ høres blandt andet en række lydoptagelser fra lejligheden i Oslo, som dokumenterer en voldsom verbal konflikt mellem Marius Borg Høiby og hans daværende kæreste. Optagelserne ventes at blive centrale beviser i den kommende retssag.

Dokumentaren følger, hvordan netop denne nat udviklede sig til begyndelsen på et sagsforløb, der siden er vokset i både omfang og alvor. Gennem seriens otte afsnit opridses sagens tidslinje – fra de første anmeldelser og sigtelser til den omfattende tiltale, som nu skal behandles ved retten.

Annonce

’Marius Uncovered’ er produceret af Aller Studios og indgår i Aller Medias dokumentarproduktion, hvor aktuelle sager foldes ud i et længere format. Serien giver seerne mulighed for at komme tættere på de konkrete hændelser og det materiale, der har haft betydning for sagen, som fortsat har stor offentlig bevågenhed i Norge.

Retssagen mod Marius Borg Høiby begynder i dag, tirsdag den 3. februar. Dommen ventes at falde i midten af marts, og der er afsat seks uger til straffesagen.

Se første afsnit af ’Marius Uncovered’ i videoen herunder.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omDokumentar

Andre Serier | Nyheder

Annonce