Serier | Nyheder
Ny trailer: Få et smugkig på Netflix-serien Young Wallander
AfTrine Jerichau Roslev
19. august 2020Hvordan blev Kurt Wallander til den kriminalkommissær, som vi kender så godt fra film- og tv-serien Wallander? Det skal vi få svaret på i den kommende serie Young Wallander.
Foto: Young Wallander/Netflix
Den kommende Netflix-serie spoler tiden tilbage og viser os Kurt Wallanders tidlige år. Som seer vil vi springe ind i Kurt Wallanders liv, da han netop har færdiggjort sin politiuddannelse og kastes ind i opklaringsarbejdet af en voldsom forbrydelse.
Se traileren til Young Wallander
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: NCIS sæson 16 har nok det største plottwist i seriens historie
Kurt Wallander taler engelsk
Serien om den erfarne Kurt Wallander blev fra 2005-2014 produceret på svensk og fra 2008-2016 produceret på engelsk med henholdsvis Krister Henriksson (Hamilton) og Kenneth Branagh (Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, Dunkirk).
Denne gang indspilles serien igen på engelsk. I rollen som den unge Kurt Wallander skal vi se Adam Pålsson, som vi i Danmark nok kender bedst fra den dansk/svenske tv-serie Broen og HBO-serien Avenue 5.
Adam Pålsson spiller over for Richard Dillane (Betaal, The Last Kingdom) der i rollen som kriminalbetjent Hemberg spiller Kurt Wallanders overordnede.
LÆS OGSÅ: Månedens anbefaling: Belgisk krimi, utraditionelle superhelte og et sympatisk gensyn
Derudover medvirker blandt andre Leanne Best (Carnival Row, Fortitude), Bart Edwards (EastEnders) og Elham Ehsas (Homeland). Young Wallander er produceret af Yellow Bird til Netflix og får premiere den 3. september 2020.
Læs mere omNetflix