Over 5.000 timers film og serier på Pluto TV: Gratis streamingtjeneste er kommet til Danmark
I går gik Pluto TV live i Danmark med programmer, kanaler og et On demand-univers.
Særligt hvis du er til indhold fra Viafree, sport, Star Trek eller krimi, vil du kunne finde en del guf til en god søndag på sofaen.
Du kan for eksempel se Luksusfælden, Familien fra Bryggen og MasterChef. Eller du kan se MMA-kampe på en dedikeret Bellator MMA-kanal. Er du Star Trek-fan kan du kaste dig over Star Trek-kanalen, hvor du kan se Star Trek: Deep Space Nine og Star Trek: Voyager. Og hvis du er til krimi, kan du zappe over til kanalen Pluto TV Krimi, hvor du kan streame ældre serier som FBI Files, New Detectives og COPS.
Tjenesten har foreløbigt 73 gratis tv-kanaler og et On demand-univers med over 5.000 timers film og serier.
Pluto TV er et Paramount-selskab lanceret i Danmark, Norge og Sverige den 18. maj 2022 gennem et partnerskab med Nordic Enternainment Group (Nent Group). Lanceringen betyder samtidigt et farvel til Viafree som en selvstændig tjeneste. Pluto TV findes i mere end 30 lande og er på vej i endnu flere lande i Europa og på nye kontinenter, herunder Australien og Afrika.
LÆS OGSÅ: 3 serier vi glæder os til på Paramount+
LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i maj 2022
LÆS OGSÅ: De skudsikre: 3 af de bedste serier om 2. verdenskrig