Ser ’The Perfect Couple’-stjernen Eve Hewson bekendt ud? Du kender stensikkert hendes far
Er du en rigtig seriesluger, så er du sikkert allerede godt i gang med Netflix’ nye miniserie The Perfect Couple, der med sit stjernespækkede cast, som tæller blandt andre Nicole Kidmann, Meghann Fahy, Dakota Fanning og Liev Schreiber, er på manges læber lige nu.
En karakter er dog gået lidt under radaren til trods for en fremtrædende rolle i miniserien. Der er tale om karakteren Amelia Sacks, der spilles af Eve Hewson.
Navnet ’Hewson’ ringer måske umiddelbart ikke nogen klokker, men Eve Hewson er simpelthen datter af en af verdens allermest kendte mænd: Paul David Hewson.
”Paul David? Aldrig hørt om ham,” tænker du sikkert. Men det har du. Han er verdenskendt for sit gennemgribende filantropiske arbejde, blandet andet gennem sine to internationale organisationer. ONE, der har mere end ni millioner medlemmer verden over og arbejder for at bekæmpe ekstrem fattigdom og yder et stort forbyggende arbejde mod sygdom. Han har også startet organisationen DATA (Debt, Aids, Trade, Africa), hvorigennem han har dedikeret sin tid til at mødes med statsoverhoveder, økonomer, ministrere, forskere og filantroper for at påvirke lovgivninger, der kan påvirke forholdene i Afrika.
Anmeldelse: Alle er mistænkte i Susanne Biers ’The Perfect Couple', men gud hvor er den kedelig
Og hvordan fik Paul David Hewson så ni millioner mennesker til at slutte sig til sine velgørende formål og fik taletid blandt ministre og præsidenter? Det gjorde han gennem sin berømmelse. Han er nemlig bedst kendt under sit kunstnernavn, Bono.
Bono har fire børn med sin hustru Ali Hewson, hvoraf Eve er den næstældste. Hun er født i 1991 og er opkaldt efter datoen og klokkeslættet, hun kom til verden på, nemlig den 7. i 7. kl. 7 hvor ’Eve’ udgør de midterste bogstaver i tallet ’seven’. Hendes fulde navn er Memphis Eve Sunny Day Iris Hewson.
Hewson har tidligere medvirket i Neflix-serien Behind Her Eyes.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: