Serier | Nyheder

Trailer og premieredato klar på ny 'Star Wars'-serie med Jude Law

Af
Signe Bjørg Granberg
4. november 2024Opdateret 27. november 2024
Jude Law er snart aktuel i den nye serie 'Star Wars: Skeleton Crew'
Jude Law er snart aktuel i den nye serie 'Star Wars: Skeleton Crew' / Foto: Disney+/Lucasfilms

Del artikel

Der er lagt op til en spændende eventyrserie for både store og små i nyeste skud på stammen af 'Star Wars'-serier hos Disney+. Se den helt nye trailer her.

Instruktørerne af Spiderman: No Way Home og The Mandalorian er snart klar med den helt nye serie Star Wars: Skeleton Crew, der - som navnet antyder - udspiller sig indenfor Lucasfilms' berømte Star Wars-univers.

Serien er dog i den lidt mere børnevenlige ende af skalaen i forhold til f.eks. The Mandalorian, og den følger fire børn, der gør en mystisk opdagelse på deres hjemplanet, hvilket sender dem på en forunderlig rejse ud i en farlig galakse langt langt væk.

Undervejs på turen møder de både nye allierede og udspekulerede fjender, og det bliver lidt af en opgave at finde en sikker vej hjem igen.

På rollelisten finder man Jude Law, Ravi Cabot-Conyers, Ryan Kiera Armstrong, Kyriana Kratter, Robert Timothy Smith, Tunde Adebimpe, Kerry Condon og Nick Frost.

Star Wars: Skeleton Crew får premiere 3. december på Disney+.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDisney+Star Wars

Andre Serier | Nyheder