Serier | Nyheder

Will Smith bekræfter: Rap fyr i L.A. vender tilbage i ny form

AfBuster Kristensen
9. september 2020
Foto: Bel-Air (2019)/YouTube

Del artikel

90’ernes store sitcom Rap fyr i L.A om den unge, charmerende rod Will er på vej tilbage – i en noget anden indpakning.

"Noooooow this is a story… - Will Smiths store gennembrud for det brede publikum kom i tv-serien Rap fyr i L.A. (originaltitel: The Fresh Prince of Bel-Air), der i år har 30-års jubilæum. Serien står nu over for et reboot, men i et noget mere dystert univers.

Ifølge underholdningsmediet Variety har seriens kommende instruktør Morgan Cooper sammen med Will Smith pitchet serien til en række streamingtjenester. Nu fortæller Will Smith i en e">YouTube-video, at streamingtjenesten Peacock har købt rettighederne til to sæsoner af den kommende serie.

LÆS OGSÅ: Kan du huske serien? Rap fyr i L.A.

Bag idéen om et reboot står netop Cooper, der i 2019 udsendte et kort sammenklippet bud på en genfortolkning af den ikoniske serie på Youtube. Traileren fik hurtigt mange views, og nu ser det altså ud til at den bliver til en hel serie. Med et nyt cast og indtil videre under navnet Bel-Air.

Rap fyr i et barskt og socialt uretfærdigt USA


Historien lyder bekendt, men den lette stemning og Smiths drengede charme, der kendetegnede 90’er-udgaven, er afløst af en mørk billedside og en fortælling, der forsøger at sætte fokus på de problematikker, som en ung, sort mand oplever i et moderne USA.

LÆS OGSÅ: Månedens serieanbefalinger: Nyfortolkning af Kong Arthur, politisk satire og en mystisk miniserie

Indtil serien får premiere, kan man på Netflix gense den oprindelige udgave, der på trods af de 30 år på bagen stadig indeholder masser charme og ungdommelig nerve.

Se traileren til Bel-Air


Del artikel

Læs mere omRap Fyr i LA

Andre Serier | Nyheder

Mest læste